23948sdkhjf

Prisen eksploderede: Storstilet museumsprojekt er lagt i graven

Først blev det forsinket ad flere om omgange, og nu er udvidelsen af Bornholms Kunstmuseum endeligt lagt i graven, efter at regningen steg med et trecifret millionbeløb

Store planer om et nyt museum ved Helligdomsklipperne på Bornholm er fortid.

Et planlagt museumscenter er nemlig helt blevet sløjfet. Det sker, fordi byggeriet vil koste minimum 100 millioner mere end først antaget.

Det oplyser Bornholms Museumsfond i en pressemeddelelse ifølge TV 2 Bornholm.

Tilbage i maj kunne Licitationen selv berette om, at byggeriet var blevet udskudt på ubestemt tid.

Skulle have stået færdigt i 2026

I februar blev projektet beregnet til at koste 151 millioner kroner, og til det formål havde museumsfonden sikret 152 millioner kroner samt 32 millioner kroner til indholdet på det nye museum.

Projektet stod dog pludselig til at koste et trecifret millionbeløb ekstra, og derfor er der ikke længere økonomisk grundlag for byggeriet.

Derfor bliver projektet hverken opført i sin helhed eller i mindre dele.

- Det er et kæmpestort tab for den bornholmske kulturarv, det bornholmske fællesskab og den bornholmske turisme, siger Jacob Bjerring-Hansen, der er direktør for Bornholms Museum, i pressemeddelelsen.

Flere fonde har bevilget midler til projektet. Bornholms Museumsfond oplyser, at den allerede har meddelt de støttende fonde, at projektet er ophørt, og at ansøgningen er trukket tilbage.

Museumsbyggeriet skulle have stået færdigt i 2026.

Projektet skulle indebære opførslen af et nyt Bornholms Museum, en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum og et gratis rum til sociale og kulturelle begivenheder.

At byggeriet nu bliver sløjfet, efterlader den bornholmske kulturarv på et kritisk sted, fastslår museumsdirektøren.

- Vi står med et meget stort, uløst problem med at sikre den bornholmske kulturarv og sikre adgangen til formidlingen af den fantastiske bornholmske historie på Bornholms Museum, som er utidssvarende på stort set alle tænkelige områder, siger Jacob Bjerring-Hansen ifølge TV 2 Bornholm.

Planen er nu at genåbne Bornholms Kunstmuseum gradvist i løbet af juli. Det 30 år gamle kunstmuseum var ellers tømt og klargjort til den nu aflyste renovering.

I stedet skal medarbejderne fylde lokalerne ud igen og gøre klar til at åbne dørene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11