23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Odense-entreprenør bygger dobbelt så højt som Rundetårn

5E Byg skal opføre et 14 etager højt kontordomicil i Esbjerg. Alle underentrepriser vil blive sendt i udbud

Byggekoncernen 5E Byg A/S og Det Faglige Hus har underskrevet kontrakten om opførelsen af det største kontordomicil nogensinde i Sydvestjylland, nemlig Esbjerg Business Park – Seaport. 

Det 14 etager høje og knap 20.000 kvm store kontorhus bygges på Esbjerg Brygge i den nordlige del af Esbjerg Havn og tæt på byens berømte kæmpeskulptur 'Mennesket ved havet'.

- Vi har gennem flere år haft stor opmærksomhed omkring de mange positive ting, der sker i byen. Der er gang i flere store byggerier, som vi også har budt ind på. Nu lykkes det så at få fodfæste i det sydvestjyske, siger adm. direktør Per Jørgensen, 5E Byg, i en pressemeddelelse.

5E Byg, der ikke har egen håndværkerafdeling, sender alle underentrepriser i udbud, lyder det.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre entreprisesummen.

Vil rage over 60 meter i vejret

Det var landsformand Johnny Nim og 5E Byg-direktør Per Jørgensen, der satte deres underskrifter på kontrakten som repræsentanter for henholdsvis bygherre og totalentreprenør på byggeriet, hvor den højeste del vil rage over 60 meter i vejret og således bliver næsten dobbelt så højt som Rundetårn. 

Første spadestik tages i januar 2025, og domicilet ventes klar til ibrugtagning knap tre år senere, blandt andet som hovedkvarter for alle Det Faglige Hus’ afdelinger i Esbjerg, der i dag er spredt over syv adresser i byen.

Med byggeriet samles alle 330 medarbejdere under samme tag. 

- Vi får dog selv kun brug for at leje en del af lokaliteterne, og der vil således blive udlejet i alt 5.000 kvadratmeter til andre lejere, blandt andet fra 6. til 10. etage i den 14 etager høje del af domicilet, siger landsformand Johnny Nim.

Med opførelsen af Esbjerg Business Park – Seaport vil der være bygninger på over to tredjedele af byggefelterne på Esbjerg Brygge.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156