23948sdkhjf

Undgå udbudspanik efter Pihl-krak

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det er i overensstemmelse med reglerne ikke at udbyde alle opgaver igen efter en konkurs.
Den aktuelle sag med konkursramte E. Pihl & Søn har skabt forvirring om fortolkningen af udbudsreglerne:

Skal projekter fra konkursramte selskaber altid i udbud, eller kan konkursboet overdrage projekterne til nye leverandører, uden at holde et nyt udbud?

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgave at vejlede om udbudsreglerne – også når der ikke er retspraksis på området, som det er tilfældet med overdragelse af konkursramte projekter. I Styrelsen vurderer man, at et konkursbo i langt de fleste tilfælde kan lade en ny leverandør overtage opgaven uden at sende den i udbud igen. Det vil også være lovligt at foretage ændringer i de eksisterende kontrakter, hvis det ikke er muligt at finde en ny leverandør, som vil eller kan påtage sig opgaven under de oprindelig aftalte vilkår.

Store byggeprojekter ikke skal sættes unødigt på hold
Udbud af store projekter tager tid, og byggeprojekterne vil stå stille hen, hvis alle konkursramte projekter skal i genudbud. Projekterne risikerer at blive forsinket og fordyret. Det er for at undgå et sådan ressourcetab, at muligheden for at føre konkursramte projekter videre på ændrede vilkår er til stede.

- Der er ingen grund til at frygte store forsinkelser på grund af udbud, når opgaver skal videreføres efter en konkurs. Det er sund fornuft og helt i overensstemmelse med reglerne ikke at udbyde alle opgaver igen. Udbudsreglerne står tit for skud. Men på lige netop det her område giver reglerne mulighed for at lægge en fornuftig linje, som betyder, at store byggeprojekter ikke skal sættes unødigt på hold, hvis entreprenøren går konkurs, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Kristensen. Hun fortsætter:

- Jeg kan godt forstå, hvis konkurrerende entreprenører kan opleve det som frustrerende at se andre overtage opgaven uden udbud. Men det vil være et stort værdispild for samfundet at gennemføre udbud på alle projekter, som allerede er sat i gang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079