Placeringen af badeanlægget har været genstand for debat, siden projektet i slutningen af maj blev udpeget som et af vinderprojekterne i den landsdækkende konkurrence "Byg det op", som DR og Dansk Arkitektur Center står bag.
Et flertal af politikerne i Kolding Byråd besluttede dog den 30. september 2013, at badeanlægget skal placeres i Kolding Fjord for enden af Lyshøj Alle.
.
Efter vedtagelsen i byrådet går der nu en godkendelsesproces i gang, hvor der udarbejdes kommuneplantillæg og søges om de nødvendige tilladelser. Kommunen har også valgt at udarbejde en lokalplan, selv om det ikke er krævet. Processen vil bl.a. give mulighed for at drøfte, hvordan eventuelle genevirkninger kan afbødes bedst muligt, ligesom naboerne vil får vished for, hvor stort et eventuelt landanlæg højst kan blive.