23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Aarhus-arkitekter skifter i partnerkredsen og tilføjer ny direktør

To nye partnere og en ny direktør skal fra begyndelsen af næste år være en del af ledelsesstrukturen i aarhusiansk tegnestue
Annonce

De aarhusianske arkitekter fra E+N Arkitektur henter friske kræfter til ledelsen.

Her tiltræder Anna Tazrei og David Sommer i partnerkredsen, mens Finn Larsen og Thomas Degn Friis udtræder.

Anna Tazrei tiltræder samtidig som direktør sammen med tegnestuens nuværende direktør Jesper Back.

Annonce

-E+N Arkitektur er en ambitiøs virksomhed med dedikerede ledere og medarbejdere. Jeg glæder mig meget over at kunne bidrage endnu mere til at forløse virksomhedens potentiale og understøtte tegnestuens fortsatte udvikling, siger Anna Tazrei, der siden september 2022 har været økonomichef i virksomheden, i en pressemeddelelse.

Annonce

Ifølge manden, som hun skal dele direktørposten med, vil det nye setup med en ekstra direktør styrke arkitektvirksomheden.

- Med en delt direktørrolle dækker vi to partnere sammen feltet mellem det faglige, økonomiske og strategiske, så vi nu står endnu stærkere i direktionen i E+N, lyder det fra Jesper Back i pressemeddelelsen.

Annonce

For David Sommers vedkommende vil han sammen med sin udvidede ledelsesrolle fortsætte med at udvikle projekter inden for tegnestuens kerneområde, hvor han siden ansættelsen i 2021 har beskæftiget sig med nybyggeri og transformation.

Annonce

Finn Larsen, der tidligere har været adm. direktør i E+N i 15 år, og Thomas Degn Friis fortsætter hos tegnestuen som henholdsvis Senior Arkitekt og bestyrelsesmedlem.

Den nye organisationsstruktur træder i kraft den 24. januar 2025.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.173|