23948sdkhjf

Krone Vinduer satser på bæredygtighed

Den nordjyske vinduesfabrik er på vej med en Cradle to Cradle udgave af sit Ecliptica-koncept. ”Bæredygtighed og social ansvarlighed er fremtidens salgsparametre”, lyder det fra produktionschef.
Forventningerne var store, da Krone Vinduer tilbage i februar måned købte rettighederne til det danskudviklede komposit-vindue ”Ecliptica”.

Konceptet havde på daværende været på markedet i cirka to år, og siden er det blevet til flere spændende opgaver; ikke mindst i forbindelse med renoveringen af Rockwools hovedsæde, hvor Krone Vinduer har stået for levering af omkring 700 vinduer og medvirket til udvikling af en ekstra isolerende karm, opbygget i stenuld.

- Ecliptica er et vinduessystem, som er forud for sin tid. Vi er så heldige at producere systemet i en tid, hvor stigende energipriser hele tiden skærper kravene til vinduernes isoleringsevne. Det giver os en klar konkurrencefordel, mener direktør Kaj Bundgaard.

Han fortæller, at Ecliptica desuden har en dokumenteret slagregnstæthed på 1500Pa, hvilket åbner nye muligheder for levering til høje byggerier i områder med ekstrem vejrpåvirkning. Krone Vinduer forhandler således netop nu med en potentiel kunde i USA, der er interesseret i at bruge Ecliptica-systemet til højhuse og arkitektoniske byggerier i New York og Boston.

Verden har sat retningen
Krone Vinduer har de senere år investeret betydelige ressourcer i at udvikle nye produkter til at møde markedets stigende efterspørgsel på lavenergi. I 2010 introducerede Krone Vinduer sit ”COto”-koncept, der hurtigt markerede sig som virksomhedens mest sælgende vindue.

Med Ecliptica er produktsortimentet nu udvidet med en løsning, som langt overstiger de forventede 2020-krav i Bygningsreglementet. Produktionschef Carsten Lanzky har svært ved at forestille sig, at fremtidige produkter rent energimæssigt vil overgå Ecliptica, der præsterer en Eref-værdi på +32,7 kWh/m². Derfor vil andre parametre komme i spil i fremtidens kamp om markedsandele.

- Energimæssigt kan vi ikke gøre meget mere. Vi kan kun flytte marginaler herfra, så nu handler det om CSR. Jeg tror, at vi om 5-6 år vil se et marked, hvor bæredygtighed og social ansvarlighed er nye salgsparametre. Verden har sat retningen, og så er det bare at følge med, siger Carsten Lanzky til Building Supply.

Derfor er Krone Vinduer i fuld gang med en videreudvikling af Ecliptica-vinduet og forventer at sende en ny model; ”Eco”, på markedet i starten af det nye år.

- Vi vil gå hele vejen med en Cradle to Cradle-certificering. Vi starter med Ecliptica, men ambitionen er, at alle vores produkter før eller siden skal certificeres, fortæller Carsten Lanzky.

Det Ecliptica-vindue, som er på markedet i dag, passer ikke ind i Cradle to Cradle-tankegangen, fordi det ikke kan skilles ad. Det er der taget højde for i udviklingen af den nye Eco-model, der sammensættes af genanvendelige komponenter i træ, komposit, aluminium og glas. Carsten Lanzky kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår certificeringen er i hus. Årsagen er, at det endnu ikke er afklaret, hvilken ISO-klasse, der skal bruges. Krone Vinduer har dog løbende testet og analyseret sit nye produkt, og ifølge produktionschefen er man derfor allerede meget langt i processen.

Artiklen er en del af temaet Miljøbyg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096