23948sdkhjf

Byggefirma udvider og får nye ejere

Ny ejerkreds i Glostrup-virksomheden Kjær Knudsen A/S udvider murerforretningen med en snedker- og tømrerafdeling.
Efter 82 år som familiedrevet virksomhed har Jens Kjær Knudsen pr. 1. oktober valgt at overdrage virksomheden til en ny ejerkreds, heriblandt Jan Bech, Thomas Vitting og Martin Mortensen, der vil stå for den daglige ledelse.

Overdragelsen sker blandt andet på baggrund af et ønske om at have mere tid sammen med familien, men Jens Kjær Knudsen vil dog stadig være en del af virksomheden og have sin daglige gang på kontoret. Udover at bidrage med generel rådgivning vil Jens også være ansvarlig for kloakafdelingen.

- Kunderne vil fortsat kunne trække på Jens' store ekspertise inden for restaurering og renovering, og derudover kan vi som ny ejerkreds bidrage med vores erfaring inden for byggeri. Samtidig udvider vi murerforretningen med snedker- og tømreraktiviteter, så kunderne vil opleve en bedre service fremover, siger medindehaver Jan Bech, som med udvidelsen også forventer, at det fremover bliver muligt at håndtere større byggeopgaver.

Kjær Knudsen A/S har eksisteret som murerforretning siden 1931, og selvom de nye ejere udvider med nye afdelinger og nye aktiviteter, er værdierne stadig de samme som for 82 år siden, da Eli Kjær Knudsen grundlagde virksomheden, understreger Jan Bech. Kjær Knudsen skal nemlig være kendetegnet ved godt håndværk, pålidelighed og professionalisme - præcis som det altid har været, siger han.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078