23948sdkhjf

Østerbro Tømmerhandel styrker ledelsen

Den hidtidige indkøbschef, Peter Klindt Jørgensen, er udnævnt til indkøbs- og økonomidirektør i Østerbro Tømmerhandel.
47-årige Peter Klindt Jørgensen kom til Østerbro Tømmerhandel som indkøbschef den 1. maj i år, men med virkning fra den 15. oktober er han forfremmet til indkøbs- og økonomidirektør.

Ejer og direktør Allan Lundberg forklarer, at udnævnelsen sker for at styrke fokus på indkøb, økonomi, finansiering og drift efter flere års vækst. Samtidig har Allan Lundberg selv haft et ønske om at få mere frihed til at fokusere på kundekontakt, salg og udvikling i virksomheden, som desuden omfatter Københavns Listefabrik og Vejby Tømmerhandel.

Peter Klindt Jørgensen startede som elev i byggemateriale branchen som 15-årig og har været i branchen siden. Før tiltrædelsen i Østerbro Tømmerhandel arbejdede han otte år som salgschef hos Scandinova A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11