I løbet af åbningsdagen vil der være mange festlige indslag, blandt andet historiefortælling fra Island, kædedans fra Færøerne og sang fra vores Nordatlantiske Kor, der er oprettet til beivenheden. Vi åbner samtidig vores første kunstneriske udstilling i Nordatlantisk Hus. Det bliver med indslag af førende islandske, grønlandske og færøske kunstnere, der hver især bidrager med et kunstværk.
Det Nordatlantiske hus i Odense er udført af entreprenør Hans Jørgensen og Søn med et hold bestående af arkitekterne Cornelius + Vöge, Isager Arkitekter, Grontmij og landskabsarkitekt Masu Planning.
.
Bygningen gør sig bemærket med en markant arkitektur, der er udformet som en abstrakt bygd på det nye udviklingsområde Byens Ø i Odense Havn. Bygningen har flere udtryksfulde materialer med tilknytning til de nordatlantiske lande, som bla. drivtømmer fra Island, sort zink, fiskeskind osv.
Snoren vil blive klippet kl. 10:30 den 9 november. Herefter vil der være åbent i Nordatlantisk Hus.