23948sdkhjf

Dansk Tegl bliver en del af DI Byggeri – og siger farvel til direktør

Brancheforeningen for teglværker og mørtelproducenter, Dansk Tegl, bliver til sommer en del af DI Byggeri. I den anledning har adm. direktør, Gitte Krusholm Nielsen, valgt at stoppe

Danske Tegl bliver fra 1. august 2025 en del af DI Byggeri.

Det oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.

- Danske Tegl har igennem de seneste år indtaget en langt mere synlig position i byggeriet. Vi står stærkt og er parat til at spille en endnu større rolle ift. at sikre gode rammebetingelser for vores branche. Og det gør vi bedst fremadrettet som en del af i DI Byggeri, siger Henrik Dietrichsen, formand i Danske Tegl og regional adm. direktør hos Egernsund Wienerberger, i en pressemeddelse.

I samme ombæring skal brancheforeningen for teglværker og mørtelproducenter også have en ny adm. direktør, da Gitte Krusholm Nielsen har valgt at stoppe efter næsten et årti på posten.

- Danske Tegl har de seneste ti år løftet teglbranchen til at være en moderne og synlig aktør, der har sikret branchen synlighed, indflydelse og fremmet murerfaget som stolt håndværk. Det er jeg stolt over at have stået i spidsen for, men nu føles tiden også rigtig til at prøve noget nyt, lyder det Gitte Krusholm Nielsen i pressemeddelelsen.

Hun fortsætter i sin rolle frem til overflytningen den 1. august.

Omfatter hele byggeriets værdikæde

Med integrationen i DI Byggeri får Danske Tegl adgang til et branchefællesskab, der omfatter hele byggeriets værdikæde.

Dette muliggør et tættere samarbejde med lignende brancheforeninger om emner som grøn omstilling, energieffektivitet og EU-regulering.

Branchedirektør i DI Byggeri, Rasmus Brandt Lassen, ser frem til samarbejdet og påpeger, at der er mange fælles interesser mellem Danske Tegl og DI Byggeris eksisterende medlemsforeninger.

- Danske Tegl er en spændende forening, som er optaget af de samme emner som mange af DI Byggeris nuværende medlemsforeninger. Så der bliver rig mulighed for at trække på hinandens kompetencer, erfaringer og ideer, siger han i pressemeddelelsen.

Danske Tegl repræsenterer 13 virksomheder med samlet cirka 1.000 medarbejdere og arbejder for at fremme muret byggeri til gavn for arkitekter, bygherrer, brugere og samfundet som helhed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078