23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk maskinfører klar til VM-finale i Las Vegas

Nicolai Have Thomsen fra Zeppelin Danmark landede en flot 2. plads ved Caterpillars prestigefyldte semifinale for maskinførere i Malaga. Nu er han klar til VM

Der blev bogstaveligt talt gravet til den store guldmedalje, da 20 af de dygtigste maskinførere fra Europa, Afrika og Mellemøsten den 7.-8. oktober tørnede sammen i Malaga til semifinalen i Global Operator Challenge (GOC). 

Her blev Nicolai Have Thomsen næstbedst – kun overgået af belgiske Gunter Dewit – og kvalificerede sig dermed til finalen i marts 2026 under CONEXPO-CON/AGG i Las Vegas.

Nicolai Have Thomsen, der repræsenterede Zeppelin Danmark, leverede en stabil indsats og imponerede særligt med tre fejlfrie øvelser – blandt andet som eneste deltager uden fejl i dumper-øvelsen. 

- Jeg bøvlede lidt med gravemaskine-øvelsen, men ellers gik det jo meget godt med de andre øvelser, sagde han efter konkurrencen.

Trods en usikker start lod han sig ikke slå ud.

- Jeg sluttede af med en fejlfri øvelse med læssemaskinen, så det regner jeg med at kunne gøre igen her på de sidste to øvelser, lød det optimistisk.

 Og det med rette, for han gennemførte også de sidste øvelser uden fejl.

Tredjepladsen gik til tyske Sebastian Behr, også fra Zeppelin-koncernen. Finalen i Las Vegas bliver næste skridt for de tre topkandidater, når verdens bedste maskinfører skal kåres til marts. 

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|