23948sdkhjf

Gang i OPP-projekt til 120 mio. kr.

Den 5. november tages det første spadestik til udvidelsen af Stråleterapien på Næstved Sygehus. KPC Holding står sammen med Balslev og Arkitema for OPP-projektet.
Stråleterapien på Næstved Sygehus skal udvides med en 4. og 5. stråleaccelerator. Udvidelsen betyder, at Næstved Sygehus kan udføre mindst 10.000 flere strålebehandlinger om året.

Projektet er nu klart til første spadestik, som regionsrådsformand Steen Bach Nielsen og adm. direktør Laila Mortensen, Industriens Pension vil tage i fællesskab i morgen tirsdag den 5. november.

Byggeriet skal udføres som OPP-projekt. I juni blev licitationen vundet af KPC Holding med underrådgiverne Balslev Rådgivende Ingeniører og Arkitema.

Læs mere: KPC vinder OPP-projekt i Næstved.

Den samlede anlægsinvestering til køb af den eksisterende bygning og opførelse af tilbygningen forventes at ligge på cirka 100-120 mio. kr.

Første spadestik finder sted tirsdag 5. november 2013 i Stråleterapien på Næstved Sygehus. Arrangementet er kun for indbudte gæster.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109