Hovedstadsområdet har oplevet et markant byggeboom de seneste år, men det er tilsyneladende ikke det eneste, der buldrer afsted.
Det er nemlig også den region, der er klart hårdest ramt, når det kommer til byggekonkurser i de seneste par år. Ikke bare er det den region, hvor flest virksomheder er gået konkurs – det er også regionen, hvor den største procentuelle andel af aktive bygge- og anlægsselskaber har måttet lukke.