23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Grundfos bygger nyt hovedkvarter med 4.000 kubikmeter træ

Grundfos har holdt rejsegilde på sit nye globale hovedkvarter i Bjerringbro. Det 13.100 kvadratmeter store byggeri får blandt andet en omfattende trækonstruktion, solceller og genanvendelse af regnvand
Annonce

Med 4.000 kbm. træ, 3.000 kbm. beton og en cirkulær konstruktion tager Grundfos' nye globale hovedkvarter i Bjerringbro form. Mandag den 9. november markerede virksomheden en milepæl i byggeriet med et rejsegilde for medarbejdere og samarbejdspartnere.

Annonce

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Det seks etager høje byggeri får et samlet areal på 13.108 kvm. og skal huse omkring 660 medarbejdere, når det efter planen står klar til indflytning i tredje kvartal af 2028.

Træ spiller en central rolle i konstruktionen, hvor Grundfos har stillet krav om, at mindst 90 pct. skal være dokumenteret certificeret efter FSC- eller PEFC-standarderne.

Annonce

Byggeriet får desuden 490 kvm. solceller og et system til opsamling og behandling af regnvand, som skal genanvendes til blandt andet toiletskyl og plantevanding.

Går efter højeste bæredygtighedscertificering

Grundfos har en ambition om, at hovedkvarteret skal opnå DGNB Platin, som er det højeste niveau i bæredygtighedscertificeringen. Virksomheden sigter desuden efter udmærkelserne DGNB Diamant og DGNB Hjerte, der har fokus på henholdsvis arkitektonisk kvalitet samt sundhed og trivsel.

Annonce

Det nye hovedkvarter får en diameter på 68 meter og bliver en del af Grundfos' eksisterende campus i Bjerringbro. Den cirkulære udformning skal understøtte samarbejdet mellem medarbejderne, mens dagslys og naturmaterialer skal bidrage til indeklimaet.

Omkring bygningen skal der desuden plantes cirka 4.000 træer. Landskabsprojektet omfatter også hjemmehørende plantearter, nye levesteder for dyr og insekter samt forbindelser mellem naturområder. Den omkringliggende park bliver desuden tilgængelig for borgerne i Bjerringbro.

Annonce

Grundfos Fonden er ejer af byggeriet, der opføres af MT Højgaard Danmark med Aart som arkitekt, Niras som ingeniørrådgiver og Cowi som bygherrerådgiver.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.204|