23948sdkhjf

Ny administrerende direktør i KAB

KAB har siden juni måned været på udkig efter en ny administrerende direktør, og der er nu skrevet kontrakt med Jens Elmelund Sørensen. Han tiltræder pr. 1. januar 2014.
Jens Elmelund Sørensen tiltræder den 1. januar 2014. Flemming Strøm, som i perioden frem til 1. januar er konstitueret administrerende direktør, indtager derefter igen stillingen som viceadministrerende direktør.

- Stillingen som administrerende direktør i KAB er et ægte drømmejob. I den almene sektor bliver der på flere plan bygget bro mellem det sociale og det tekniske område. To områder, som jeg brænder meget for og har arbejdet med i stort set hele min professionelle karriere, siger Jens Elmelund Sørensen.

Den kommende direktør kommer fra en stilling som udviklingsdirektør i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Han har tidligere været i Københavns Kommunes Socialforvaltning, Kommunernes Landsforening, Karlebo Kommune og Haslev Kommune.

Kendskab og erfaring
I kraft af sit store kendskab til det kommunale område og en omfattende erfaring med topledelse har Jens Elmelund Sørensen gode forudsætninger for også i fremtiden at sikre KAB en markant position.

- KAB har efter min opfattelse en unik position i den almene sektor. KAB har som landets største forretningsførerselskab med stor dygtighed og professionalisme formået at holde fanen højt hævet og gentagne gange vist nye veje. Det er sket med et stort ansvar for fællesskabet i den almene sektor. Derfor er det med en god blanding af stolthed og ydmyghed, jeg træder ind KAB, siger den nye adm. direktør.

Jens Elmelund Sørensen er uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet i 1992. I 1994 blev han afdelingschef for udviklings- og planlægnings-afdelingen i Haslev Kommune. I 1999 kom han til Kommunernes Landsforening som chef for kontoret for administration og it. Herfra kom han i 2003 til Karlebo Kommune som direktør for økonomi, socialområde og teknik, og i maj 2006 blev Jens Elmelund Sørensen vicedirektør i Københavns Kommunes Socialforvaltning, senere direktør. I 2012 blev han udviklingsdirektør i Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning.
Læs mere om: kab
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094