23948sdkhjf

Fynsk succesfirma går sammen med Volvo: Vil gøre unik teknologi bredt tilgængelig

Volvo CE og Unicontrol går sammen om at integrere særlig maskinstyring direkte i Volvos Co-Pilot platform. Det skal være en enkel og effektiv løsning uden behov for ekstra hardware

Et nyt samarbejde har set dagens lys.

Volvo Entreprenørmaskiner (Volvo CE) og det fynske teknologifirma Unicontrol har indgået et strategisk partnerskab, som gør Unicontrol3D maskinstyring direkte tilgængelig på Volvos Co-Pilot platform.

Denne integration skal åbne døren til en ny æra af effektivitet og brugervenlighed for gravemaskineoperatører, som får adgang til avanceret teknologi uden at skulle investere i ekstra hardware eller komplekse installationer.

- Efterspørgslen efter fleksibel og tilgængelig 3D-maskinstyring har aldrig været højere. Partnerskabet mellem Volvo CE og Unicontrol vil sætte en ny standard ved at prioritere effektivitet, tilpasningsevne og brugervenlighed, siger Niels Bjerregaard, der adm. direktør hos Unicontrol, i en pressemeddelelse.

Unicontrol, der har specialiseret sig i 3D-maskinstyring til entreprenørmaskiner, blev stiftet i slutningen af 2018 og blev i sommeren 2024 opkøbt af amerikanske Spectra Precision.

Skal kun aktivere applikation

Integrationen af Unicontrol3D i Volvo CE’s Co-Pilot platform betyder, at operatører nu kan få adgang til avanceret maskinstyring uden at skulle installere ekstra hardware eller skærme.

Når kunder bestiller Volvo-gravemaskiner med Co-Pilot og Dig Assist, vil al nødvendig software og hardware være installeret fra fabrikken. Den eneste opgave for kunderne bliver at aktivere Unicontrol3D-applikationen, hvilket gør det lettere end nogensinde at komme i gang.

- Vi er fokuserede på at gøre avanceret teknologi åben, tilgængelig og nem at bruge, lyder det fra Kurt Deleu, Head of Product Management for gravemaskiner hos Volvo CE.

Unicontrol3D er designet med fokus på fleksibilitet og tilgængelighed. Softwaren kan integreres med alle typer gravemaskiner, hvilket giver entreprenører mulighed for at optimere deres flåder uden at være begrænset af et bestemt økosystem.

Unicontrol er kendt for sine omkostningseffektive løsninger, der er lette at tilpasse til forskellige arbejdsgange.

Partnerskabet, der først rulles ud på udvalgte europæiske markeder senere på året, har som plan at blive udrullet globalt på sigt.

Kort fortalt: Sådan fungerer systemet

Unicontrol3D-maskinstyring integreres direkte i Volvo CE’s Co-Pilot platform, hvilket gør det muligt for operatører at bruge én intuitiv skærm til at styre maskinen. Systemet anvender avancerede sensorer og GPS-teknologi til at give præcise arbejdsdata i realtid. Ved at aktivere Unicontrol3D-applikationen via Co-Pilot får brugerne øjeblikkelig adgang til 3D-maskinstyring, uden behov for yderligere installationer. Det giver en fleksibel og effektiv løsning, der kan tilpasses forskellige gravemaskiner og arbejdsopgaver.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11