23948sdkhjf

Fælles spadestik til ny stråleterapi

KPC og Industriens Pension er de private partnere i OPP-projektet om udvidelsen af Stråleterapien på Næstved Sygehus, hvor der netop er taget første spadestik.
Der blev demonstreret et glimrende offentligt-privat samarbejde, da der blev taget et dobbelt spadestik til udvidelsen af Stråleterapien på Næstved Sygehus. Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen og adminstrende direktør Laila Mortensen stak synkront spaderne i jorden, hvor byggeriet nu går i gang som et Offentligt-Privat-Partnerskab. De private partnere er entreprenørfirmaet KPC og Industriens Pension. Det er det første OPP-projekt på et sygehus og det første, der er finanisieret af pensionskroner.

- Vi tager hul på en ny samarbejdsform: Dette er det første store OPP-projekt på et dansk sygehus og nu også det første samarbejde mellem sygehusvæsnet og et pensionsselskab om etablering og ejendomsdrift, sagde regionsrådsformand Steen Bach Nielsen og tilføjede:

- Netop den model gør, at Region Sjælland har muligheden for at udbygge Stråleterapien lige nu. Vi er midt i en tid med flere store byggeprojekter på vores sygehuse. Derfor var det ikke muligt for regionen også at finansiere strålebyggeriet lige nu. Derfor er det godt, at vi kan bruge KPCs ekspertise som entreprenør, og at pensionspengene kan blive placeret på en måde, der er godt for sundheden og samfundet, siger Steen Bach Nielsen.

Først del klar om halvandet år
Entreprenørfirmaet KPC står for byggeri og drift af Stråleterapien, mens Industriens Pension går ind som investor og ny ejer af bygningen, der lejes ud til Region Sjælland i foreløbig de næste 10 år.

KPCs adm. direktør Bo Knudsen udtrykker ligeledes sin glæde over at bygge til gavn for kræftpatienterne. Udvidelsen af Stråleterapien fra tre til fem strålerum, betyder, at Næstved Sygehus kan udføre mindst 10.000 flere strålebehandlinger om året.

Den 4. stråleaccelerator forventes klar til brug i 1.kvartal 2015 og den 5. stråleaccelerator i løbet af året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109