23948sdkhjf

Stor opgave til Alectia

Virksomheden er udpeget som bygherrerådgiver på et 7.000 m² stort nybyggeri hos Hørkram Foodservice syd for Aarhus.
Det går godt hos fødevareleverandøren Hørkram Foodservice, men det kniber efterhånden med pladsen på det på 10.000 m² store lager i Kolt ved Aarhus.

Virksomheden har derfor besluttet at udvide frostlageret med hele 7.000 m²; herunder 5.000 m² frostlager, cirka 900 m² køl og cirka 1.100 m² til varemodtagelse, kontor og personalerum.

Tilbage i juni måned blev Alectia inviteret til et møde med Hørkram for at komme med bud på løsningsforslag, og efter et forhandlinger blev virksomheden valgt som bygherrerådgiver. Den endelige kontrakt blev underskrevet den 8. oktober, og byggeprocessen er netop skudt i gang.

- Det er en spændende og udfordrende opgave, som udføres for en krævende bygherre, siger markedschef Frank Nyegaard.

Som bygherrerådgiver har Alectia ansvar for udbudsmateriale samt total- og køleentreprisen. Herudover står virksomheden for alle arkitekt- og ingeniørydelser, projektstyring og økonomistyring.

- Det er en stor opgave, der har stor betydning for Alectia; ikke mindst fordi Hørkram er en helt ny kunde, som vi håber på at etablere et langvarigt samarbejde med. Samtidig er det en udfordrende opgave, da tidsplanen er stram, og byggeriet skal stå klart i december 2014, fortsætter Frank Nyegaard.

Hørkram ønsker at skabe en mere grøn profil, og det betyder blandt andet, at Alectia skal udvælge den mest energirigtige løsning til kølning af det store frostlager. Samtidig skal der bygges et grønt tag og installeres solcelleanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094