23948sdkhjf

Grossist henter ny salgsdirektør

Brian Bebe Andersen skal styrke Ahlsells industrifokus og samarbejde med industrikunder

Ahlsell Danmark styrker sit industrifokus med ansættelsen af Brian Bebe Andersen som ny salgsdirektør for industri. 

Det oplyser grossistvirksomheden i en pressemeddelelse. 

Med ansættelsen ønsker Ahlsell at styrke sit samarbejde med industrikunder og sin position på det danske marked. 

- Vi har et stærkt udgangspunkt for vores vækst- og udviklingsplaner. Brian Bebe Andersen, med sin solide branche- og ledelseserfaring, er den rette til at lede vores industriforretning og drive den til næste niveau, udtaler kommerciel direktør Christian Herbert. 

Brian Bebe Andersen har tidligere været salgsdirektør hos Lemvigh-Müller og Carl Ras samt administrerende direktør i Kansas. Senest var han direktør for forretningsudvikling hos Wicotec-Kirkebjerg.

- Jeg ser et enormt potentiale i Ahlsells industriforretning. Min ambition er at samle kræfterne i én fokuseret enhed og skabe en kultur, hvor vi sammen med kunderne udvikler løsninger, der gør en forskel, siger Brian Bebe Andersen.

Samtidig med ansættelsen af Brian Bebe Andersen samler Ahlsell sin industriteams i én kundefokuseret salgsenhed. 

Ahlsell Danmark er en del af Ahlsell-koncernen, Nordens største tekniske distributør til industri og byggeri.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066