Frederikshavn Kommune har i forvejen solcelleanlæg på mange af kommunale bygninger. Men det er første gang, at der er foretaget et samlet udbud på fem anlæg, et udbud det lokale firma Green Source har vundet licitationen på. Det skriver Sæby Avis.
De fem anlæg, der installeres på Bangsbostrand Skole, Hånbækskolen, Sæbygaardvejens Børnehave, Stensnæsskolen og Sæbygaardskolen er på samlet cirka 1.400 m2. De ventes at kunne producere omkring 175.000 kWh årligt.
Med de fem ny anlæg vil der være opsat cirka 4.000 m2 solceller på kommunale bygninger. Det betegnes af Sæby Avis som et grundprincip ved renoveringer og nybyggeri, som f.eks. på Nordstjerneskolen.
De fem anlæg ventes at være færdigmonteret i slutningen af januar 2014.