Kompositkøreplader til enhver belastning
På mange byggepladser udgør adgangsveje af tunge jernplader et nødvendigt onde – de er blandt andet besværlige at transportere og rette op, når de forskubber sig. Det billede forsøger Solid Base at ændre. Med køreplader i genanvendelig HDPE-komposit har virksomheden som eneste forhandler i Danmark tre fleksible løsninger, der passer til alt fra store anlægsprojekter til festivaler mm.
”Vi tilbyder tre serier: Heavy Duty, Medium Duty og Light Duty. De er alle lavet af HDPE-komposit og kan kobles sammen, hvilket gør dem både sikre og fleksible i brug,” forklarer Patrick Schmal, maskiningeniør i Solid Base.
Solid Base arbejder desuden på en digital platform, hvor brugere kan tegne pladefelter ind og få beregnet det nødvendige antal plader.
Vi udlejer og sælger tre serier: Heavy Duty, Medium Duty og Light Duty. De er alle lavet af HDPE-komposit og kan kobles sammen, hvilket gør dem både sikre og fleksible i brug Patrick Schmal, maskiningeniør i Solid Base
Lettere håndtering og bedre arbejdsmiljø
Solid Base startede i Danmark med Heavy Duty som første produkt og herfra er Medium og Light Duty tilføjet. Kombinationen af lav vægt, høj styrke, fleksibel anvendelse og bedre arbejdsmiljø giver pladerne relevans i både byggebranchen og eventindustrien.
Materialet – HDPE (high-density polyethylene) – er en stærk plasttype, der både er slagfast, vejrbestandig og korrosionsfri. Den lave vægt gør det muligt at fragte markant flere plader ad gangen sammenlignet med jernplader, hvilket både sparer CO₂ og gør logistikken mere effektiv.
”Når en gravemaskine med bælter vender, kører det ene bælte frem og det andet tilbage. Det får ofte jernplader til at skride, bøje og danne opstående skarpe kanter. Vores plader bliver liggende, da de er koblet sammen – og det gør det både nemmere og mere sikkert at arbejde på dem”, forklarer Patrick Schmal.
Fordi pladerne ikke forskubbes, reduceres afbrydelser i arbejdet for at rette køreplader til. Samtidig udelukker en jævn overflade risikoen for dækskader, som ellers er en hyppig udfordring ved løst lagte jernplader. Kompositpladerne reducerer også støjen.
”De fleste tænker ikke over det, men en traditionel jernpladevej med meget tung trafik larmer voldsomt – især i byområder. Vores løsninger reducerer støj, forbedrer sikkerheden og skåner dækkene på køretøjerne,” siger Patrick Schmal.
Én løsning – tre styrker
Heavy Duty er flagskibet. Det er en ekstremt stærk plade, der kan klare op til 415 tons pr. kvadratmeter. De kan også flyde på vandet selv med en belastning på 50 kg/kvadratmeter. Det gør den ideel til ekstremt bløde underlag som mose, eng eller søbred.
”Vi har brugt den til at bygge scener på Smukfest, direkte oven på søen uden anden støtte end pladernes egen opdrift,” fortæller Patrick Schmal.
Medium Duty er udviklet til stabil, men stadig blød bund. Pladerne kan også kobles sammen og fordeler trykket over et større areal. Det gør dem velegnede til f.eks. fjernvarmegrave, vindmøllefundamenter og midlertidige adgangsveje i landzoner. Light Duty bruges typisk ved lettere trafik, til f.eks. events, parkering eller lettere byggeri. De er hurtige at lægge, lette at transportere og tilstrækkelige til biltrafik og midlertidige fodgængerfelter.
Kunderne i Solid Base spænder fra forsyningsselskaber og energiprojekter i Tyskland til festivaler og entreprenører i hele Norden. Novo Nordisk er blandt de virksomheder, der allerede anvender Heavy Duty-pladerne til tungt udstyr på blød bund.
OM:
Solid Base tilbyder løsninger, der imødekommer jeres projekters specifikke behov. Solid Base sikrer en pålidelig og skræddersyet tilgang til alle jeres behov, lige fra byggepladser til eventlokationer. Vi tilbyder miljøbevidste løsninger, og vores løsninger er typisk mere bæredygtige end alternativerne. Efter at vi blev adskilt fra det hollandske firma Ferex B.V., er vi vokset kraftigt og har været med til alle slags opgaver, fra de små projekter til de helt store, såsom Femern Belt og Nordic Waste.
Kilde: Solid Base ApS
Artiklen er en del af temaet Leverandørguide - Kompositkøreplader.