Stark-direktør hilser nye regler velkommen: Men håndværkerne synes, det er svært
Af Simon Kirkegård
Historisk set har 1. juli været datoen, hvor landene Somalia, Burundi og Rwanda blev selvstændige.
Det var også datoen, hvor Sony præsenterede walkman'en; hvor Øresundsbroen og Vejlefjordbroen blev indviet; hvor Nørreport Station blev genåbnet; hvor fodboldklubben FC Midtjylland blev stiftet; og hvor første etape af Tour de France blev kørt i København.
Og i 2025 bliver det datoen, der markerer et før og efter i den danske byggebranche, når en ændring af Bygningsreglementet (BR18) træder i kraft og indfører skærpede klimakrav til nybyggeri i Danmark.
Mens skæringsdatoen nærmer sig med hast, mærker man hos Stark, at opmærksomheden er begyndt at samle sig omkring det, der har vakt bekymring hos byggefolk siden lovens vedtagelse i 2021.
- Dokumentationsopgaven med at aflevere og få godkendt en LCA-beregning for at opnå ibrugtagningstilladelse er helt klart noget, som håndværkerne synes er svært. Opgaven er tung og administrativ, siger Britta Korre Stenholt, adm. direktør i Stark Danmark, da Building Supply og Licitationen fanger hende på Folkemødet.
Hovedpunkter i de nye krav
- Sænkede CO₂-grænseværdier: For eksempel må enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses maksimalt udlede 7,1 kg CO₂e/kvm/år fra 1. juli 2025.
- Inklusion af byggeprocessen i klimaregnskabet: Byggeprocessens klimapåvirkning, herunder transport af materialer, energiforbrug på byggepladsen og affaldshåndtering, skal nu dokumenteres og må ikke overstige 1,5 kg CO₂e/kvm/år.
- Udvidet anvendelsesområde: Flere bygningstyper, herunder sommerhuse og uopvarmede bygninger over 50 m², omfattes nu af kravene.
- Undtagelser: Visse samfundskritiske bygninger, såsom hospitaler og vandværker, er undtaget fra CO₂e-grænseværdierne, men skal stadig dokumentere deres klimapåvirkning.
Genbrug forbliver dyrere
Derfor har Stark uddannet cirka 800 medarbejdere i bæredygtighed gennem enten en basisuddannelse eller ambassadørforløb. Byggekæden har også introduceret Klimalog – et værktøj, der kort fortalt fungerer som et fakturasystem for CO2-udledning.
Værktøjet er udviklet som svar på stigende krav om dokumentation af bæredygtighed i byggeriet.
- Ligesom man får en regning i kroner og ører, får man nu også en regning i CO2-udledning for materialerne, siger Britta Korre Stenholt.
Det siges ofte, at byggefolk mangler økonomiske incitamenter til at vælge bæredygtige alternativer, da de ganske enkelt er dyrere end nye løsninger. Bliver det også dyrere at vælge de grønne løsninger hos Stark?
- En genbrugsmursten er dyrere end en ny, fordi den skal pilles ned, renses og pakkes. Til gengæld tæller den nul i klimaregnskabet. For andre materialer er prisforskellen mindre, men generelt er de bæredygtige valg lidt dyrere.
Hvordan balancerer I pris og bæredygtighed?
- Vi sikrer adgang til materialer, der både lever op til bygningsreglementet og kundernes ønsker. Hvis Danmark vil fremme bæredygtigt byggeri, kræver det lovgivning. Derfor bakker vi op om de nye byggeregler. Skal hele branchen rykke, kræver det politiske initiativer. Ellers sker omstillingen ikke hurtigt nok.
Artiklen er en del af temaet Folkemødet 2025.
