23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kjær & Lassen valgt til institutionsbyggeri

Hovedentreprisen på en om- og tilbygning på institutionen Kohavehuset i Rudersdal Kommune er gået til entreprenørvirksomheden Kjær & Lassen fra Kastrup.

Projektet udføres af Kjær & Lassen i hovedentreprisen med Site Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. Det oplyser entreprenørfirmaet på sin hjemmeside. Byggesummen er anført som 20 mio. kr.

Der er tale om en om- og tilbygning, og det ny Kohavehus bliver på cirka 1.200 m2 og skal have plads til 150 børn.

Læs mere: SITE vinder institution til 110 børn

.

Den nye tilbygning kobles til den ældre institution så børnehuset i fremtiden fremstår som ét samlet byggeri. Samtidig vil den eksisterende institution blive renoveret og opgraderet, men en gammel pavillon rives ned. Børnehuset Kohavehuset består i dag af en hovedbygning fra 1927 og en tilhørende pavillon opsat i 1974.

Det forventes, at arbejdet med at rive de gamle bygninger ned kan begynde i starten af 2014, og at byggeriet står klar omkring årsskiftet 2014 / 15.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01