23948sdkhjf

Stort museumsprojekt mangler finansiering

Der var ingen penge til det nye Statens Naturhistoriske Museum på næste års finanslov, og projektet mangler nu 200 millioner kroner for at få budgettet til at gå op.
Da Villum Fonden for to uger siden donerede 250 millioner kroner til det nye Statens Naturhistoriske Museum ved Botanisk Have i København, forventede museets direktør, Morten Meldgaard, at den endelige finansiering ville falde på plads inden jul.

Situationen ser imidlertid noget mere vanskelig ud, efter det sent tirsdag aften stod klart, at der ikke afsættes penge til det 33.000 kvadratmeter store museumsbyggeri på næste års finanslov.

Udover de allerede indsamlede midler havde Københavns Universitet nemlig også ansøgt staten om 200 millioner kroner som en del af de daværende finanslovsforhandlinger.

- Vi har ikke 200 millioner kroner i baglommen, så situationen er meget alvorlig. Der foreligger en ny og uventet situation. Den må vi nu udrede. Der bliver ikke truffet en beslutning på nuværende tidspunkt, siger rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet, til Jyllandsposten.

Projektet til i alt 1.375 millioner kroner er tegnet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds, der blev kåret som vindere af projektkonkurrencen i juni sidste år. Dengang forventede man, at byggeriet ville blive påbegyndt i 2013 og afsluttet i 2016/17.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.177