23948sdkhjf

Byggefirma har gang i en masse opgaver - nu er materialer gået op i røg

En kontorbygning er helt udbrændt, og en lagerbygning er delvist ramt af brand hos Lund Byggefirma A/S

Lund Byggefirma A/S i Mollerup blev sent mandag aften ramt af en brand, der har resulteret i store skader på firmaets bygninger og materiel.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Ilden fik hurtigt fat i kontorbygningen, som brændte ned til grunden, mens en nærliggende lagerbygning blev delvist ramt. 

– Vi har gang i en masse opgaver, og en stor del af materialerne til de opgaver var i lagerhallen. Det vil helt sikkert give en masse udfordringer og forsinkelser ude hos vores kunder. Det er da rigtig træls, siger ejer Henrik Lund til Viborg Stifts Folkeblad. 

Han er anden generation i familiefirmaet, som hans far grundlagde i 1969.

Til det lokale medie erkender han, at der vil komme forsinkelser på nogle opgaver, men han "er opsat på, at forsinkelserne skal være så små som muligt".

Et nærliggende stuehus undslap flammernes hærgen, og ingen personer kom til skade ved branden. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089