23948sdkhjf

Flügger har fundet sin nye topchef

47-årige Peter Røpke tiltræder snarest muligt som administrerende direktør for Flügger-koncernen.
Flügger har været på jagt efter en ny administrerende direktør, siden Søren P. Olesen fratrådte i august måned.

Bestyrelsen har nu fundet hans afløser i 47-årige Peter Røpke, der kommer fra en stilling som koncerndirektør i Grundfos, hvor han siden 2010 har haft ansvaret for forretnings- og teknologiudvikling. Før Grundfos havde han en lang karriere i Nokia, hvor han sluttede som Senior Vice President med globalt ansvar for udvikling af Nokias mobiltelefoner.

Med ansættelsen af Peter Røpke sikrer Flügger sig dermed en erfaren industrileder, som i tæt samarbejde med CFO Peter Rosén, får til opgave at forstærke en aktuel positiv udvikling. På kort sigt er målet trods behersket vækst i salget at opnå en solid indtjening svarende til 8-10 % EBIT-margin. Dernæst er opgaven at frigøre ressourcer til yderligere vækst og udvikling af koncernen.

I ledelsen af Flügger indgår direktør og hovedaktionær Ulf Schnack. Ledergruppen består desuden af salgsdirektør Claus Bjørn, marketingdirektør Laila Skipper Nordby, supply chain direktør Richard Alm, HR-direktør Thomas Thorsøe samt CFO Peter Rosén.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079