Robotter skal bringe lerjord tilbage i byggeriet
Af Simon Kirkegård
Et af verdens ældste byggematerialer, stampet lerjord, er ved at få en ny rolle i moderne byggeri.
Med afsæt i robotteknologi og præfabrikerede elementer arbejder Leralliancen på at industrialisere brugen af materialet – og reducere byggeriets klimaaftryk markant.
Det er Børsen, som har historien.
Leralliancen er stiftet af blandt andre Juul Frost Arkitekter med støtte fra Pensiondanmark og CPH Village.
Med robotstyret produktion ønsker alliancen at gøre stampet lerjord til et skalerbart supplement til beton. Materialet kræver hverken brænding eller cement. Det fremstilles ved at komprimere fugtig, ubrændt jord i lag, hvilket giver høj styrke og lav CO2-udledning.
- Vi genopliver egentlig en meget gammel byggeskik. Der findes tusindvis af danske huse i ubrændt lerjord; vi har bare glemt materialet, metoden og muligheden, siger Christian Hanak, arkitekt og stifter af Leralliancen, til mediet.
FAKTA: Leralliancen
Leralliancen er et samarbejde mellem arkitekter og bygherrer, herunder Juul Frost Arkitekter, Pensiondanmark og CPH Village. Initiativet udvikler industrielt stampet lerjord som et klimavenligt alternativ til beton med støtte fra Realdania.
Derfor har man udviklet en robotstyret metode til at erstatte det tunge, manuelle arbejde med stampet lerjord. En pneumatisk stamper sikrer præcis rytme, tryk og lagtykkelse, så hvert lag bliver ensartet og binder korrekt.
Ifølge Leralliancen kan teknologien reducere CO2-udledningen med op til 75 pct. i forhold til traditionelt boligbyggeri. De første bygninger bliver mindre, indvendige løsninger som bagvægge, men med skærpede klimakrav i 2027 og 2029 forventer alliancen, at flere aktører vil tage materialet til sig.
