23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordjysk entreprenør gik konkurs i august: Nu er aktiverne sat til salg

I august måtte traditionsrig nordjysk familievirksomhed dreje nøglen om efter tre generationer. Nu sælges der ud af konkursboets aktiver

Efter tre generationers virke måtte den Hjørring-baserede virksomhed Jydsk Rør og Entreprenør i Hjørring i august lukke og slukke.

- Trods vores indsats har vi desværre måttet konstatere, at de økonomiske udfordringer til sidst gjorde det umuligt at fortsætte driften på forsvarlig vis, lød det i en mail fra adm. direktør Janus Bjerg Nielsen til Nordjyske.

Nu er virksomhedens aktiver sat til salg som følge af konkursen. Det oplyser Auktionshuset A/S, der faciliterer salget, i en pressemeddelelse.

- Det er altid særligt, når vi står med en virksomhed, der har været drevet i generationer. Her er der tale om en traditionsrig forretning, som har haft en central rolle i Hjørring gennem mange år. Med auktionen får aktiverne nu muligheden for at skabe værdi i nye hænder, siger Daniel Duus fra Auktionshuset.

Minigravere og motorpumper

På auktionen udbydes en bred vifte af effekter såsom minigravere, tip- og maskintrailere, motorpumper, varebiler samt forskelligt værktøj og inventar fra virksomhedens lokaler.

Auktionshuset forventer interesse fra både håndværkere, entreprenører og private, der kan sikre sig brugt kvalitetsudstyr til konkurrencedygtige priser.

Hårdt år for firmaet

Konkursen er kulminationen på et turbulent år for den familieejede virksomhed, som tidligere beskæftigede omkring 30 medarbejdere og leverede både VVS-løsninger og ledningsarbejde til fjernvarmeværker i hele Nordjylland.

I det seneste regnskab fremgik et underskud på syv millioner kroner og en negativ egenkapital. Virksomheden tabte blandt andet 4,4 mio. kr. på at sælge erhvervsejendomme og blev yderligere belastet af tab på byggeprojekter, faldende aktivitet og ubetalte kundefordringer.

Janus Bjerg Nielsen overtog virksomheden fra sin far i 2019.

JYDSK RØR OG ENTREPRENØR A/S
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 17,4 21,2 19,6
Resultat af primær drift -6,0 1,8 2,0
Resultat før skat -7,4 0,7 1,6
Årets resultat -7,0 0,5 1,2
Balancestatus 16,6 32,4 26,8
Egenkapital -0,5 6,5 6,0
Antal ansatte 33 35 33
Kilde: CVR

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063