Mens landets vinduesproducenter over en bred kam måtte finde sig i stilstand i et 2024, der var præget af en byggebranche på lavblus, så det anderledes ud i Hjørring.
Her fortsatte vækstridtet for familieejede Vindunor, der i årets løb mere end fordoblede staben i det nordjyske. Samtidig voksede bruttofortjeneste fra 67,7 mio. kr. til 102,6 mio., mens resultatet også blev mere end fordoblet og før skat landede på 8,7 mio. kr.