Grossistvirksomheden Sanistål har netop doneret 29.000 kr. til FNs nye mærkedag, International Toiletdag, som blev markeret den 19. november.
Læs mere:.
Donationen er sikret ved, at Sanistål har doneret 25 kr. pr. solgt toilet på tre udvalgte modeller, som de tre store toiletproducenter Ifö, Duravit og Gustavsberg tilbød at lave særtilbud på i perioden fra 19. november og måneden ud.
- Vi solgte flere af de nedsatte modeller end forventet i perioden, så vores støttekampagne har tilsyneladende virket efter hensigten. Det er første gang, vi laver kampagnen, så vi satte forventningerne lavt. Ikke mindst fordi, at International Toiletdag endnu ikke er så kendt i Danmark og i mange tilfælde blot får de fleste til at trække på smilebåndet, konstaterer produktchef hos Sanistål, Jakob Sørensen og fortæller, at grossisten havde håbet på at kunne donere mellem 15-20,000 kroner til det gode formål.
Knap 2000 børn dør hver dag på grund af diarre, og 2,5 milliarder mennesker verden over lever uden ordentlig sanitet, viser en rapport fra FN, der også oplyser, at de manglende sanitære forhold resulterer i økonomiske tab på mere end 250 mia. dollars årligt i udviklingslandene.
- Rapporten fra FN bekræfter os i, at International Toiletdag ikke er noget, man bare smiler af. Vi tager adgangen til et toilet for givet herhjemme, men det er altså en ukendt luksus i dele af den tredje verden, slutter Jakob Sørensen.
