23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

København indgår stor kontrakt på Nordhavnsvej

Züblin A/S skal bygge tilslutningen mellem den kommende Nordhavnsvej og Helsingørmotorvejen. Entreprisen til 141 mio. kr. er den næststørste entreprise på det store vejprojekt.

Københavns Kommune har indgået kontrakt med Züblin A/S om at bygge tilslutningen mellem den kommende Nordhavnsvej og Helsingørmotorvejen. Det omfattende anlægsarbejde begynder i februar 2014.

Nordhavnsvej er Københavns Kommunes til dato største anlægsprojekt. Vejen skal skabe en bedre forbindelse mellem Nordhavn og Helsingørmotorvejen og aflaste beboelsesgader på Østerbro, i Gentofte samt Indre By.

Arbejdet vil sætte sit præg på området og vil kunne mærkes af både trafikanter og de nærmeste beboere. Allerede i udbuddet har Københavns Kommune derfor stillet krav om, at arbejdet tilrettelægges, så generne for naboer og trafikanter mindskes. De næste måneder gransker Københavns Kommune, Züblin og projektets rådgiver Rambøll arbejdsplanerne for at optimere udførelsen og mindske generne mest muligt.

- Nordhavnsvej skal løse nogle trafikale udfordringer, men med et byggeri i den skala, undgår vi desværre ikke at genere trafikanter og naboer, mens tilslutningen til motorvejen bygges. Derfor har vi sat ekstra tid af til at forberede arbejdet, og nu går vi i gang med at nærstudere hele planlægningen og se på, hvor vi kan optimere udførelsen. Derefter melder vi mere præcist ud, hvor længe og i hvilke perioder arbejdet vil påvirke området, siger projektchef Anne Kongsfelt.

Når den nye forbindelse mod Nordhavn åbner sidst i 2015, kan bilisterne køre direkte fra Helsingørmotorvejen ind på Nordhavnsvej og omvendt. De to veje flettes sammen umiddelbart nord for Ryparken Station.

Projektets hjemmeside

www.kk.dk/nordhavnsvej

vil løbende blive opdateret med information om arbejdet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079