23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

J-Maskiner: Fornuftige maskiner til fornuftige priser

Hos J-Maskiner handler det om at levere driftssikre maskiner til bygge- og anlægsbranchen – uden at kunderne skal betale overpris. Med en ny afdeling på Sjælland kommer virksomheden nu endnu tættere på de mange kunder øst for Storebælt.

Siden 2008 har J-Maskiner opbygget en solid position som leverandør til byggebranchen, landbruget og entreprenørerne. Filosofien er enkel: professionelle maskiner til professionelle brugere – til priser, der giver mening. Kunderne er typisk murere, tømrere, entreprenører og anlægsfolk – mennesker, der bruger maskinerne hver dag.

“Vores kunder har brug for noget, der virker, og som de har råd til. Det er vores udgangspunkt,” siger medejer Jos van Ewijk. ”Vi kan levere rigtig god kvalitet til en fornuftig pris. Jeg plejer at sammenligne med biler – nogle vælger luksusmærket, andre en mere enkel model. Driftssikkerheden er stort set den samme, men prisen er markant lavere.”

Service tæt på kunderne

Virksomheden forhandler blandt andet minigravere og læssemaskiner fra XCMG, MOLE, Eurotrac, Danloader og Heracles. Mange modeller importeres direkte, og J-Maskiner tilbyder både reservedele, service og bytte af brugte maskiner. Derudover har man fire servicebiler, der dækker hele Danmark, så nedetid minimeres, og kunderne hurtigt kan komme videre.

”Vi ved, at byggebranchen er presset på tid. Når en maskine går i stå, skal der handles hurtigt – og det kan vi levere. På den måde er vi ikke bare en forhandler, men en samarbejdspartner, der sikrer, at maskinerne fungerer optimalt,” siger Jos van Ewijk.

Sjællandsk afdeling giver nærhed

Virksomheden har de senere år oplevet stigende efterspørgsel fra sjællandske entreprenører og håndværkere, og derfor har man netop åbnet en ny afdeling i Viby Sjælland. Her kan kunderne se maskinerne, få rådgivning og hurtigere service.

”Mange vil gerne se og prøve maskinen, før de beslutter sig. Det kan de nu gøre tættere på, og det er et vigtigt skridt for os,” siger Jos van Ewijk.

Den grønne udvikling tager fart

Elektriske maskiner er i stigende grad en del af sortimentet. XCMG lancerede den første serieproducerede el-gummiged allerede i 2018, og hos MOLE vokser efterspørgslen på el-minigravere hurtigt. Mange af maskinerne kommer fra Kina, og selvom nogle kunder stadig har fordomme overfor maskiner fra østen, bliver de generelt gjort til skamme. “Det er gennemtestede maskiner, og kineserne er meget langt fremme, især når det gælder el-maskiner. Når vores kunder først prøver dem, bliver de positivt overraskede,” siger Jos van Ewijk. ”De fleste el-maskiner kører seks til otte timer på en opladning, og vi sælger også batteripakker, så de kan lades direkte på byggepladsen. Det gør det både nemt og effektivt i hverdagen.”

FAKTA: J-Maskiner A/S

J-Maskiner A/S har har hovedsæde i Rødekro og leverer entreprenørmaskiner til byggebranchen, landbruget og industrien. Sortimentet omfatter blandt andet mærkerne XCMG, MOLE, Eurotrac, Danloader og Heracles – med fokus på høj kvalitet til fornuftige priser. Virksomheden tilbyder landsdækkende service og reservedele samt en ny afdeling i Viby Sjælland.

Læs mere på www.j-maskiner.dk

Kilde: J-Maskiner A/S

Leverandørguide Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.203|