Jeg har for nylig landet mit andet fuldtidsjob som bygningskonstruktør. Det er jeg naturligvis glad for. Men vejen dertil har været en øjenåbner.
Ikke fordi jeg manglede kompetencerne, men fordi det viste sig, at et eksamensbevis i sig selv ikke er nok.
For overhovedet at blive taget i betragtning måtte jeg personligt bryde den usynlige mur ned til ledelsen gennem insisterende opfølgninger.
Det fik mig til at stille mig selv et spørgsmål: Har byggebranchen skabt et adgangskrav til det første job, der fungerer som en barriere for det talent, I selv siger, I mangler, og risikerer I dermed at skubbe dette talent væk?
Under mit studie var jeg i praktik i en af Danmarks største virksomheder. Ved siden af havde jeg et relevant studiejob i perioder på fuldtid, og jeg afsluttede uddannelsen med topkarakterer.
Efter studiet fortsatte jeg i en tidsbegrænset fuldtidsstilling samme sted. Alligevel blev jeg, da jeg skulle videre, mødt af den samme begrundelse igen og igen:
- Vi søger en med mere erfaring.
Når en profil som min ikke vurderes til at have “nok erfaring”, er det relevant at spørge, hvad erfaring egentlig betyder i dag.
Jeg fik mit nuværende job, fordi jeg nægtede at give op. Jeg tog direkte kontakt til virksomhedens ledelse og insisterede på at blive vurderet som både menneske og fagperson ikke kun ud fra antal år på et CV. Det kræver selvfølgelig, at der er nogen i den anden ende, som er villige til at lytte. Derfor skylder jeg min nuværende arbejdsplads en stor tak.
I valgte at se mine mange opkald og beskeder som et tegn på engagement og drivkraft ikke som irritation. I så kompetencerne før anciennitet.
Det mod savner jeg mange steder i branchen.
Det burde ikke kræve en ekstraordinær indsats blot at få mulighed for at vise sit værd til en samtale.
Den tomme stols strategi
Samtidig befinder vi os i en tid, hvor alarmklokkerne ringer. Prognoser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Danmark frem mod 2030 kan komme til at mangle op mod 99.000 faglærte og tekniske profiler.
Alligevel bliver jeg og mange af mine dygtige, nyuddannede medstuderende mødt af rigide krav om “flere års erfaring” og automatiske afslag.
Min oplevelse efterlader mig med en undren, som bør give stof til eftertanke hos enhver leder i byggeriet: Hvorfor skaber vi barrierer for det talent, vi mangler?
Jeg er langt fra alene. Mange nyuddannede oplever den samme virkelighed. Vi skriver målrettede ansøgninger, ringer op, følger op og mødes ofte af tavshed eller et standardsvar:
- Vi søger en kandidat med mere erfaring.
At det første job kan være svært at få, er forventeligt. Men når processen bliver absurd, mister den sin mening. Jeg har selv søgt en stilling, jeg var godt kvalificeret til, jeg havde erfaring og den nyeste viden.
Alligevel fik jeg afslaget:
- Det er korrekt, at din profil matcher, men vi har valgt en anden med mere erfaring.
Få uger senere blev stillingen genopslået, da den valgte kandidat sprang fra. På trods af, at min profil fortsat matchede, søgte man stadig “mere erfaring”.
Dette signalerer en selvdestruktiv strategi: Virksomheden foretrak en tom stol med nulproduktivitet frem for at investere i en kandidat med de fleste kompetencer og fuld motivation. I praksis bliver “nyuddannet” ofte tolket som “utilstrækkelig”.
Men hvordan skal man opbygge erfaring, hvis mange ikke vil give chancen?
Skolebænken er ikke teori
Når nyuddannede afvises med henvisning til manglende erfaring, overses virkeligheden.
Bygningskonstruktøruddannelsen i 2025 er ikke teori.
Gennem syv semestre har vi arbejdet med statik, brand og jura og har lært at håndtere projektering af komplekse etagebyggerier og løse vanskelige knudepunkter.
Vi har fået en stærk forståelse for planlægning og økonomistyring. Vores uddannelse er praksisnær: Vi har gennem 20 ugers fuldtids-praktik, nogen på tegnestuen og andre i skurvognen, løst reelle problemstillinger og er uddannet direkte ind i BIM-modellerne.
Fælles for os er forståelsen for datadisciplin og processtyring, som er afgørende i moderne, bæredygtigt byggeri. Vi kommer ikke tomhændede. Vi kommer med en værktøjskasse, der er klar til fremtidens byggeri.
Erfaring er ikke, hvad det har været
Når virksomheder vælger at genopslå stillinger frem for at ansætte nyuddannede, er det relevant at spørge: Hvilken erfaring er det egentlig, man leder efter? Er det erfaring fra den måde, vi byggede på i 2010? For den verden eksisterer ikke længere.
Siden januar 2023 har bygningsreglementet stillet krav om LCA-beregninger på alt nybyggeri, og fra juli 2025 blev kravene strammet yderligere. Dokumentationskrav, KS og brandregler fylder mere end nogensinde.
Lad mig være helt tydelig, selvfølgelig skal vi respektere den tunge erfaring. Den sikrer kvalitet, overblik og stabilitet. Pointen er ikke at sætte generationer op imod hinanden - pointen er, at vi ikke må gøre en type erfaring til det eneste adgangskrav i en branche, der har ændret sig markant.
Her opstår paradokset: Den “tunge erfaring”, mange efterspørger, er ofte opbygget i en tid med færre krav og mindre digitalisering. Derfor kan nogle erfarne profiler stå og skulle indhente digitale arbejdsgange og dokumentationsdisciplin, som nyuddannede allerede er uddannet i.
Løsningen er ikke enten-eller. Løsningen er komplette hold og gensidig mentoring: DE lærer os at bygge sikkert, vi hjælper med at bygge fremtidssikret.
Når man kun kræver gammel erfaring til at løse nye problemer, afviser man ikke manglende kompetencer, man afviser opdateret viden.
Brug os, mens vi stadig er her
Vi skal stoppe med at tale om nyuddannede som en byrde, der skal oplæres. Vi er en investering, der skal forrentes.
Staten har investeret flere hundredetusinde kroner i hver enkelt af os gennem uddannelsessystemet. Når døren smækkes i, er det ikke bare et tab for den enkelte virksomhed, det er direkte spild af samfundets ressourcer.
Min opfordring til byggebranchens ledere er derfor enkel: Se forbi CV’ets manglende årstal og i stedet vurdere kompetencerne? Vi kommer med en digital rygsæk fyldt med den nyeste viden om lovgivning, teknik og processer.
Lad os begrave myten om den “uerfarne” byrde. Og i en branche, der skal gentænke sig selv for at levere bæredygtigt byggeri og nå klimamålene, er det netop det uudforskede, der er brug for.
Brug os, mens vi stadig er her. Mål os på resultater, ikke på årstal. For hvis døren forbliver lukket, finder talentet andre veje.
Og så er det ikke de nyuddannede, der taber. Det er byggeriet.
Har du et debatindlæg?
Har du kommentarer, pointer, kronikker, observationer eller andre indlæg, som du ønsker at dele med branchen? Så tøv endelig ikke med at sende dit indlæg til redaktionen@building-supply.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!




