23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Russisk beslaglæggelse koster Rockwool milliardomsætning

Rockwool har mistet kontrollen over sine fire russiske fabrikker, bekræfter selskabet i en børsmeddelelse
Annonce

Russisk beslaglæggelse koster Rockwool milliardomsætning

Rockwool har mistet kontrollen over sine fire russiske fabrikker, bekræfter selskabet i en børsmeddelelse.

Ny rubrik. Sidste del af afsnit otte og samtlige afsnit derefter er tilføjet.

Et russisk præsidentielt dekret betyder, at en ekstern ledelse har taget kontrollen over Rockwools russiske datterselskab.

Annonce

Det bekræfter det danske selskab i en børsmeddelelse tirsdag aften. Tidligere har en række medier beskrevet det samme.

Dekretet betyder, at Rockwool ikke længere har kontrol over sine fire fabrikker i landet.

- Rockwool vil ufravigeligt forsvare sine juridiske rettigheder, herunder under den bilaterale investeringsaftale mellem Rusland og Danmark, lyder det i meddelelsen.

- Under de nuværende omstændigheder er vi dog ikke optimistiske med hensyn til at få omgjort beslutningen om at sætte vores russiske datterselskab under tvungen ekstern administration.

Annonce

Selskabet har tænkt sig at rådføre sig med den danske regering og EU-myndighederne for at søge vejledning.

Rockwools umiddelbare vurderinger er, at man endegyldigt har tabt de fire fabrikker, og derfor vil nettoværdien af aktiviteterne blive nedskrevet.

Den samlede egenkapital i datterselskabet har en værdi af omkring 3,5 milliarder kroner, og i 2025 omsatte det for næsten to milliarder kroner.

Selskabet, der leverer stenuldsløsninger til blandt andet bygningsisolering, var et af de få, som besluttede sig for at fastholde sine aktiviteter i Rusland på trods af landets invasion af Ukraine for næsten fire år siden.

Annonce

Beslutningen er hele tiden blevet forsvaret med, at man ville forhindre, at russerne nationaliserer fabrikkerne, som det for eksempel er sket for Carlsberg.

- Vi har det sådan: Vi kan ikke overbevise os selv om, at det er en god ide at give Rockwools russiske omsætning og forretning til den russiske stat eller en oligark, sagde selskabet.

- Er det den perfekte løsning? Nej, men vi synes det er den mindst dårlige.

De fire fabrikker ligger i henholdsvis Moskva, Chelyabinsk, Tatarstan og Vyborg. De to førstnævnte har Rockwool købt, mens de to sidstnævnte er nogen, som stenuldsproducenten selv har opført i henholdsvis 2012 og 2006.

Annonce

Tidligere er det blevet beskrevet, at fabrikkerne er blevet adskilt fra den øvrige Rockwool-koncern, således at man ikke havde noget med den daglige ledelse at gøre.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|