23948sdkhjf

Ny koncernchef i Norisol

Carsten Hoeck har pr. 1. januar afløst Peter Stenderup Jensen som koncernchef i den nordiske service- og entreprenørkoncern.
Efter seks år som administrerende direktør hos isoleringsproducenten Sundolitt er Carsten Hoeck tiltrådt som ny koncernchef for Norisol. Her afløser han Peter Stenderup Jensen, som kom til Norisol i 2006.

- Jeg var glad for mit virke i Sundolitt, men det er en meget fristende udfordring at skulle stå i spidsen for Norisol-koncernen, som står solidt plantet i flere spændende brancher på det nordiske marked, siger 52-årige Carsten Hoeck, der har en MBA fra Henley Business School.

Udviklingen i Norisol har de senere år været ved kraftig vækst; både organisk og gennem opkøb. Service- og entreprenørkoncernen omsætter i dag for over en milliard kroner og har 1.500 medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge. Gennem den norske del af selskabet har Norisol også aktiviteter i den engelske offshore-sektor.

Som ny koncernchef bliver Carsten Hoecks opgave at få skabt en tilfredsstillende indtjening i koncernen i kølvandet på den kraftige vækst:

- Vores udfordring er, at vi endnu ikke har udnyttet synergien i at være store. Dette kan aflæses i vores regnskaber – indtjeningen skal op. Det kan dog ikke gøres gennem øgede priser, men må ske ved at fastholde vores kundefokus og forbedre vores konkurrencekraft, siger han.

Norisol ejes af tre eksterne investorer og ledende medarbejdere. De eksterne investorer er kapitalfonden Maj Invest Equity, A/S Dansk Erhvervsinvestering og Driftsselskabet af 28. december 2001 ved byggeselskabet Mogens de Linde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125