23948sdkhjf

Tabellerne har sat brand i debatten om DBK

De foreløbige resultater af tabelarbejdet blev fremlagt på en workshop i læringsnetværket 13. juni, hvor de fire "bygherrekravs-konsortier" havde...
Med tabellerne næsten færdige begynder Dansk Bygge Klassifikation at tage form.

De foreløbige resultater af tabelarbejdet blev fremlagt på en workshop i læringsnetværket 13. juni, hvor de fire "bygherrekravs-konsortier" havde mulighed for at kommentere fra hoften, idet de kun havde haft mulighed for at studere materialet i ganske få dage.

Konsortierne rejste en lang række spørgsmål i relation til hver deres specifikke "aktie" i klassifikationssystemet. Flere af dem kritiske - bl.a. i relation til anvendeligheden i forhold til driftsfasen eller til den praktiske 3D CAD-projektering. Men der var også ros til kernegruppen - Gunnar Friborg, Knud Bindslev og Henrik Balslev - som har trukket det store læs i konceptudviklingen og arbejdet med tabellerne.

DBK kommer grundlæggende til at basere sig på to internationale standarder: ISO 12006-2, der fastlægger et rammenetværk for klassificering af byggeinformation, og DS/EN 61346-1, som angiver struktureringsprincipper for objekter med udgangspunkt i industrianlæg og installationer.

Denne kobling - som i kernegruppens egen vurdering giver mulighed for at løse centrale problemer ved at kreere et objektbaseret klassifikationssystem - er dog samtidig hovedanstødsstenen i den voldsomme kritik, som "the grand old woman" i dansk byggeklassifikation, Lise Borup, retter mod DBK.

De fleste af workshoppens deltagere synes dog at dele den anskuelse, at DBK - med sin opdeling i hoveddomænerne "Ressourcer", "Processer" og "Resultater" samt de tre bygningsdelsaspekter "Funktioner", "Produkter" og "Placeringer" - har tegning til at blive et brugbart grundlag for den nødvendige informationsstruktur i et objekt- og modelorienteret univers.

Men der er også kritiske røster - som arkitekt Peter Hyttel Sørensen, der på C F Møllers Tegnestue stod for at udvikle de objektbaserede beskrivende mængdefortegnelser til testen af bygherrekravet digitalt udbud - og som ud fra den erfaring advarer mod "det mørke rum" mellem computerens virtuelle objekter og de fysiske bygningsobjekter, hvor der - efter Peter Sørensens vurdering - "ikke findes nogen umiddelbar kobling".

Efter-workshoppen om DBK-udspillet fortsætter frem til 30. juni, hvorefter kernegruppen har lovet at samle op i et notat, hvor de gør rede for, hvordan kommentarerne vil indgå i det videre arbejde.

De har også lovet at udarbejde en lettilgængelig indføring i DBK - og at levere eksemplificeringer på anvendelsen, hvilket har været efterspurgt af mange.

I mellemtiden kan interesserede selv forsøge at danne sig et indtryk - dels gennem præsentationerne på workshoppen og dels i hjemmesidens forum , hvor man (i gruppen "Det digitale Fundament", faneblad "Filer" - "Klassifikationsprojektet") ved selvsyn kan danne sig et indtryk af de foreløbige resultater - og eventuelt selv give sit besyv med i debatten.

Kilde: Erhvervs- og byggestyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078