23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tabellerne har sat brand i debatten om DBK

De foreløbige resultater af tabelarbejdet blev fremlagt på en workshop i læringsnetværket 13. juni, hvor de fire "bygherrekravs-konsortier" havde...
Med tabellerne næsten færdige begynder Dansk Bygge Klassifikation at tage form.

De foreløbige resultater af tabelarbejdet blev fremlagt på en workshop i læringsnetværket 13. juni, hvor de fire "bygherrekravs-konsortier" havde mulighed for at kommentere fra hoften, idet de kun havde haft mulighed for at studere materialet i ganske få dage.

Konsortierne rejste en lang række spørgsmål i relation til hver deres specifikke "aktie" i klassifikationssystemet. Flere af dem kritiske - bl.a. i relation til anvendeligheden i forhold til driftsfasen eller til den praktiske 3D CAD-projektering. Men der var også ros til kernegruppen - Gunnar Friborg, Knud Bindslev og Henrik Balslev - som har trukket det store læs i konceptudviklingen og arbejdet med tabellerne.

DBK kommer grundlæggende til at basere sig på to internationale standarder: ISO 12006-2, der fastlægger et rammenetværk for klassificering af byggeinformation, og DS/EN 61346-1, som angiver struktureringsprincipper for objekter med udgangspunkt i industrianlæg og installationer.

Denne kobling - som i kernegruppens egen vurdering giver mulighed for at løse centrale problemer ved at kreere et objektbaseret klassifikationssystem - er dog samtidig hovedanstødsstenen i den voldsomme kritik, som "the grand old woman" i dansk byggeklassifikation, Lise Borup, retter mod DBK.

De fleste af workshoppens deltagere synes dog at dele den anskuelse, at DBK - med sin opdeling i hoveddomænerne "Ressourcer", "Processer" og "Resultater" samt de tre bygningsdelsaspekter "Funktioner", "Produkter" og "Placeringer" - har tegning til at blive et brugbart grundlag for den nødvendige informationsstruktur i et objekt- og modelorienteret univers.

Men der er også kritiske røster - som arkitekt Peter Hyttel Sørensen, der på C F Møllers Tegnestue stod for at udvikle de objektbaserede beskrivende mængdefortegnelser til testen af bygherrekravet digitalt udbud - og som ud fra den erfaring advarer mod "det mørke rum" mellem computerens virtuelle objekter og de fysiske bygningsobjekter, hvor der - efter Peter Sørensens vurdering - "ikke findes nogen umiddelbar kobling".

Efter-workshoppen om DBK-udspillet fortsætter frem til 30. juni, hvorefter kernegruppen har lovet at samle op i et notat, hvor de gør rede for, hvordan kommentarerne vil indgå i det videre arbejde.

De har også lovet at udarbejde en lettilgængelig indføring i DBK - og at levere eksemplificeringer på anvendelsen, hvilket har været efterspurgt af mange.

I mellemtiden kan interesserede selv forsøge at danne sig et indtryk - dels gennem præsentationerne på

workshoppen

og dels i hjemmesidens

forum

, hvor man (i gruppen "Det digitale Fundament", faneblad "Filer" - "Klassifikationsprojektet") ved selvsyn kan danne sig et indtryk af de foreløbige resultater - og eventuelt selv give sit besyv med i debatten.

Kilde: Erhvervs- og byggestyrelsen

BREAKING
{{ article.headline }}
0.097