Debat: Når kontrollen svigter, får byggefejlene lov at stå

Et dagligt paradoks: Som eksperter inden for byggeri bliver vi kaldt ud til bygninger med fejl - ikke bare småting, men fejl der påvirker indeklima, energiforbrug og sikkerhed. 

Det overraskende er, at de største problemer ikke findes i ældre bygninger, men i nybyggeri. Alligevel bliver langt de fleste nye byggerier godkendt og overdraget til bygherren uden anmærkninger. Hvordan kan det lade sig gøre?

Systemfejl: Kontrol uden effekt

Kommunerne er ifølge bygningsreglementet forpligtet til at kontrollere 10 pct. af alle byggesager. Det gør de – på papiret. I praksis består kontrollen primært i at tjekke, om dokumentation er indsendt. Ikke om den er korrekt. Ikke om det byggede fysisk stemmer overens med det planlagte. Ikke om de tekniske installationer rent faktisk virker.

Læs også Debat: Nu kan vi igen diskutere realpolitik

En undersøgelse fra Rambøll viser, at næsten to tredjedele af kommunerne selv vurderer, at stikprøvekontrollen i lav eller meget lav grad opfylder formålet. Det er altså ikke kun vores oplevelse, det er systemets egen diagnose.

Sagsbehandlere mangler ofte både tid og teknisk indsigt til at vurdere komplekst, moderne byggeri og de mange faldgruber, der følger med. Hvis kontrollen skal have nogen reel værdi, er det nødvendigt, at de kommunale sagsbehandlere har adgang til bedre vejledning og uvildig teknisk sparring.

Fejl og mangler i praksis

Moderne byggeri kræver høj faglighed fra håndværkere og rådgivere. Men ordrebøgerne er fyldte, og det er svært at finde erfarne, faglærte håndværkere til opgaverne. Resultatet er, at byggeriet ofte udføres af folk uden tilstrækkelig uddannelse, erfaring eller kendskab til regler og vejledninger.

Læs også Debat: Sæt politisk fokus på træbyggeri

Tidspresset betyder, at den nødvendige koordinering mellem entreprenører sjældent sker, og kvalitetskravene bliver tilsidesat. Tid er penge, og prisen bliver styrende, mens hensyn til f.eks. lokale forhold, kvalitet og holdbarhed bliver tilsidesat.

Byggeri har årringe – ligesom et træ

Byggeriets kvalitet afspejler samfundets udvikling. I perioder med højkonjunktur og stor byggeaktivitet er kvaliteten ofte lavere. Når først byggeriet står, ændrer det sig ikke, og fejl kan påvirke beboere i mange år, f.eks. som dårligt indeklima, fugt, støj, træk, skimmelsvamp og for højt energiforbrug.

I nybyggeri ser vi træk og støj fra ventilation og indtrængende regn. Der er ulovligt udførte badeværelser, og køkkener der ikke holder til daglig brug. Ventilationen er underdimensioneret eller forkert udført, så det er umuligt at overholde temperaturkrav. 

Læs også Debat: Christiansborg spænder ben for CO2-klogt byggeri

Der er fejl i varmeinstallationer og el, mens tekniske anlæg ikke er indreguleret. Vi ser varmtvandsbeholdere uden rensemuligheder med risiko for legionella. Brandspjæld monteres forkert, og dårlig isolering og manglende ventilation af klimaskærm og tagkonstruktioner fører til skimmel og fugt.

Fejlene er mange, og vi ser dem igen og igen.

Et ukendt ansvar

Byggeskadefonden oplyser, at kun 1,5 pct. af nybyggeri har væsentlige fejl. Alligevel bruger vi ifølge Dansk Håndværk 13 mia. kr. om året på at rette de 630.000 fejl, der ifølge Danvak registreres årligt. Det burde få alarmklokkerne til at ringe, for tallene stemmer ikke overens med virkeligheden.

Læs også Debat: Aldrig har noget så tungt bevæget sig så meget

Når du køber en kaffemaskine, er det producentens ansvar, hvis den ikke virker. Men når du køber et byggeri, er det dit ansvar som bygherre, hvis der er noget galt, også selvom det er rådgiveren eller entreprenøren, der har lavet fejlen.

De fleste bygherrer bygger kun én gang i livet og er ikke byggeeksperter. Alligevel står de med ansvaret, ofte uden at vide det. Vi lever i et tillidssamfund, hvor mange forventer, at “systemet” støtter op og vil dem det bedste. Den tillid skal vi værne om, men byggebranchen lever ikke op til den.

Reglerne er klare

Reglerne i bygningsreglementet er tydelige, men de bliver alt for sjældent fulgt i praksis. Det skyldes ikke mindst, at ansvaret for kvaliteten i byggeriet naturligt er spredt ud på mange hænder. 

Læs også Debat: Alle skal være med til at bekæmpe social dumping

Bygherren overlader ofte kontrollen til totalentreprenøren eller en rådgiver, der reelt arbejder for totalentreprenøren. Der er ikke noget uvildigt tilsyn, og kommunernes kontrol er i bedste fald overfladisk.

Hvis vi vil have byggeri, der holder, skal ansvaret placeres klart: bygherren skal forstå, at det er hans opgave at sikre kvaliteten, og han bør altid alliere sig med en uvildig rådgiver, der kun varetager hans interesser, én der tager ud på byggepladsen og fører fysisk tilsyn og sammen med bygherren sikrer, at det byggede lever op til lovkrav og den forventede kvalitet.

Først når kontrollen bliver reel og konsekvent, får byggebranchen et incitament til at følge reglerne, for ellers risikerer vi at skulle lave arbejdet om. Hvis vi vil have byggeri, der holder, skal vi sikre os, at reglerne følges. Ikke bare findes.