23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Koldeste januar i 16 år skød byggeriets ledighed i vejret

Den koldeste januar i over et årti har mere end fordoblet ledigheden blandt bygningsarbejdere
Annonce

Den hårde vinter har sat tydelige spor i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen.

I januar 2026 steg ledigheden blandt bygningsarbejdere til 5,1 pct. mod 2,3 pct. samme måned året før. Det svarer til 2.594 flere ledige sammenlignet med januar 2025.

Tallene stammer fra a-kasserne i byggebranchen og er indsamlet af Danske Byggefag, der er samarbejdsorganisation for syv fagforbund på området.

Annonce

- Den kolde vinter har sat sit tydelige præg på bygge- og anlægsbranchen. Med den koldeste januar i 16 år er ledigheden mere end fordoblet på et år, og det rammer især de fag, der arbejder udendørs – særligt murerne, siger direktør i Danske Byggefag, Søren Sand Kirk, i en pressemeddelelse.

Annonce

Ledigheden er højest blandt murerne i 3F, hvor den i januar ligger på 10,8 pct. Omvendt ligger Dansk El-Forbund i den lave ende med 1,2 pct.

Ifølge opgørelsen er ledigheden blandt 3F Murere steget med 9,2 pct.-point fra januar 2025 til januar 2026, mens stigningen for eksempelvis Blik og Rør er 0,0 pct.-point.

Annonce

På trods af den markante stigning denne vinter peger den overordnede udvikling fortsat nedad. For kigger man over de seneste 10 år er ledigheden i bygge- og anlægsbranchen faldet.

- Den langsigtede tendens peger således på et mere robust arbejdsmarked end tidligere, selv om vintermånederne fortsat medfører midlertidige stigninger i ledigheden, siger Søren Sand Kirk i pressemeddelsen.

Annonce

I midten af 2010’erne lå ledigheden væsentligt højere med flere perioder over 6 til 7 pct., mens niveauet i dag, også når der tages højde for sæsonudsving, fortsat er lavere.

Ændring i ledighed blandt Danske Byggefags medlemsforbund og faggrupper (januar 2025 – 2026)

  • 3F Murere: 9,2 pct.-point
  • 3F Struktører: 5,9 pct.-point
  • 3F Øvrige: 5,7 pct.-point 
  • 3F Tømrere: 1,9 pct.-point
  • Dansk El-Forbund: 0,2 pct.-point
  • Malerforbundet: 0,2 pct.-point
  • Blik og Rør: 0,0 pct.-point 

Kilde: 3F A-kasse, Faglig A-kasse etc.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|