23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Milliardbevilling skal løfte grøn dansk byggeforskning

Fire danske og et schweizisk universitet går sammen i nyt partnerskab om at reducere klimaaftrykket fra byggeriet
Annonce

Et nyt forskningspartnerskab med en bevilling på 1 mia. kr. skal styrke udviklingen af bæredygtige løsninger i byggeriet og placere Danmark i front internationalt.

Samarbejdet omfatter Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet samt schweiziske ETH Zurich, der har som formål at reducere klima- og miljøaftrykket fra byggeri og renovering.

Annonce

Det sker via forskningspartnerskabet Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment (CEBE).  

- Vi er i forvejen rigtig dygtige til at forske i og udvikle bæredygtige løsninger i Danmark, men med CEBE tager vi et syvmileskridt ved både at bygge videre på den eksisterende globale viden og bidrage med danske styrkepositioner, siger Per Heiselberg, professor ved Aalborg Universitet og programdirektør i CEBE, i en pressemeddelelse.

Annonce

Fakta: CEBE

Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment (CEBE) er bygget op om syv forskningsfelter, der tilsammen spænder over alle faser i det byggede miljøs livscyklus: Fra design og opførelse til drift og levetidsforlængelse og i sidste ende nedrivning og genanvendelse. 

Felterne er tæt forbundne, og det tværfaglige arbejde sikrer, at ny viden og nye teknologier ikke udvikles i siloer, men omsættes til konkrete løsninger, der kan bruges i den virkelige verden.

Bag CEBE står forskere fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet.

Kilde: Aalborg Universitet

Annonce

CEBE er organiseret omkring syv forskningsfelter, der dækker hele byggeriets livscyklus fra design og opførelse til drift, levetidsforlængelse, nedrivning og genanvendelse.

Milliardbevilling

Partnerskabet blev i 2025 tildelt en bevilling på 1 mia. kr. fra Villum Fonden. Der er desuden afsat over 100 mio. kr. til internationalt samarbejde, herunder til partnerskabet med det schweiziske universitet ETH Zurich.

Annonce

Programmet skal opbygge ny forsknings- og uddannelseskapacitet og styrke samarbejdet med byggeriets aktører og industri. Ambitionen er både at løfte det faglige niveau og at sikre en bredere forankring i det danske forskningsmiljø.

- Vi samler de bedste forskere og giver dem ressourcer og tid til at finde de løsninger, som er nødvendige, siger Christine Nellemann, prorektor på DTU og forperson for CEBE’s styregruppe. 

Annonce

- Samtidigt giver tidshorisonten os også mulighed for at etablere en generation af forskere med speciale i klima- og miljøløsninger i byggebranchen.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|