23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Danskudviklet boligkoncept eksporteres til USA

Living Places, der sætter nye standarder for bæredygtige boliger, eksporteres til South Carolina
Annonce

Det dansk-amerikanske forhold er måske nok på frysepunktet, når vi taler om geopolitik. Men i bygge- og arkitektbranchen lever samarbejdet.

Det prisvindende boligkoncept Living Places, der første gang så dagens lys i Jernbanebyen i København for nogle år siden, er blevet en eksportartikel.

Annonce

Velux Gruppen, der sammen med arkitekterne Effekt og rådgiverne Artelia har udviklet de bæredygtige boliger, indgår nemlig nu partnerskab med den USA-baserede interesseorganisation Habitat for Humanity of York County.

For der er meget at tage fat på. Det amerikanske boligmarked og landets byggesektor er præget af mange udfordringer i form af stigende boligpriser, mangel på betalbare boliger og høje regulatoriske omkostninger.

Annonce

Det er første gang, Living Places-konceptet udvides til USA, og målet er, at moderne boligdesign skal forbedre sundheden og komforten i de amerikanske hjem. Og så skal de være til at betale.

Annonce

Centrum for det nye transatlantiske samarbejde er South Carolina.  

- I Habitat for Humanity mener vi, at alle fortjener et anstændigt hjem, der er sundt, effektivt og bygget til fremtiden. Med partnerskabet kan vi lære af gennemprøvede internationale modeller og samtidig sætte en ny standard for bæredygtigt og betalbart boligbyggeri i USA, siger Tim Veeck, som er adm. direktør i Habitat for Humanity, i en pressemeddelelse fra Velux.

Annonce

Bredt sig til andre lande

Projektet omfatter i første omgang tre til fem boliger med afsæt i Living Places principperne. Det betyder, at boligerne skal være sunde, delbare, simple, adaptive og skalerbare.

- Vi er stolte over samarbejdet, og sammen vil vi udvikle en model med fokus på økonomisk tilgængelighed, energieffektivitet og langsigtet beboelighed, der både omfatter omkostninger til byggeriet og løbende energiudgifter, tilføjer Stephan Moyon, som er managing director i Velux America.

Annonce

Den første Living Places prototype åbnede i København i april 2023. 

Siden har Living Places vundet talrige arkitektur- og designpriser, og konceptet har blandt andet spredt sig til Holland, Storbritannien og Ukraine.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.235|