Et nyt VVS-landshold har set dagens lys.
Initiativet står Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet bag med ambitionen om både at løfte talentudviklingen og synliggøre VVS-energifaget.
DM i Skills bliver det foreløbige højdepunkt, men ambitionen rækker ud over selve konkurrencen den 22-25. april.
AnnonceLandsholdet består af Patrick Skou Jensen fra Helmuth Nielsen & Søn ApS, Jesper Clausen fra Hanning VVS ApS og Benjamin Brygger Caravella fra Osbæck ApS.
De tre lærlinge skal gennem et struktureret træningsforløb i samarbejde med erhvervsskoler, virksomheder og sponsorer frem mod konkurrencen i Hjørring.
Annonce- Jeg ser det som en unik mulighed for både at udvikle mig fagligt og personligt. Samtidig håber jeg, at min deltagelse til DM i Skills kan vise fagets mange muligheder frem og inspirere flere unge til at vælge VVS-energiuddannelsen, siger Patrick Skou Jensen i en pressemeddelelse.
AnnonceVed en nylig landsholdssamling har deltagerne arbejdet intensivt med blandt andet varmepumpeteknologi, vandinstallationer og rørbuk.
Blandt samarbejdspartnerne i forberedelserne er Grohe, Daikin, Rems Scandinavia, Brødrene A. & O. Johansen, Milwaukee og Mascot Workwear.
Annonce- Det bliver en virkelig stor oplevelse til DM i Skills. Jeg glæder mig til at træne målrettet frem mod konkurrencen og ikke mindst til at vise faget frem for flere unge, siger Jesper Clausen.
Annonce