23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

EU overvejer prisloft på gas for at dæmpe elprisen

EU overvejer at indføre et prisloft på gas for at udjævne påvirkningen på elpriserne, skriver Bloomberg News.
Annonce

Israels og USA's angreb på Iran har sendt naturgaspriserne mærkbart højere og har endnu engang udstillet, hvor afhængig Europa er af det globale energimarked. 

Men selv før angrebet har EU kæmpet med at få bragt priserne ned og derved sænke erhvervslivets energiregning, skriver Bloomberg.

Annonce

- Det er afgørende, at vi reducerer omkostningspåvirkningen, når gas fastsætter elprisen, lyder det fra Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, under en seance i Strasbourg.

Blandt andre mulige tiltag nævner Ursula von der Leyen bedre indkøbsaftaler, hjælpeforanstaltninger fra staten og subsidiering af gaspriserne.

Annonce

Under energikrisen i 2022/2023 indførte EU et nødprisloft, som dog aldrig blev udløst. Og selv om situationen i Mellemøsten har udløst store prishop på naturgas, er prisen stadig markant lavere, end da den toppede i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine.

EU-ledere mødes næste uge for at drøfte mulige tiltag for at dæmpe priserne på den korte bane. Et prisloft er dog ikke en god løsning, mener en analytiker.

Annonce

- At sænke gasprisen kunstigt vil stimulere efterspørgslen efter den knappe og dyre ressource og gøre situationen værre og udgøre en stor omkostning for de offentlige finanser, siger Simone Tagliapietra, analytiker hos Bruegel, til Bloomberg.

Prisen på europæisk naturgas lå onsdag formiddag yderligere 2,7 procent højere end tirsdag i 48,67 euro per megawatttime. Siden angrebet på Iran er prisen steget med over 50 procent.

Annonce

En overgang mandag var prisen dog så høj som 69,50 euro per megawatttime - en stigning på 117 procent, siden transporten af naturgas fra Den Persiske Golf blev stoppet på grund af krigshandlingerne.

Tilbage i 2022 toppede naturgasprisen i over 300 euro per megawatttime.

.\\˙ Marketwire

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03