Tekum har taget endnu et skridt i sin vækstrejse. Servicevirksomheden har netop etableret to nye afdelinger i Odense og Horsens og har ansat yderligere knap 90 medarbejdere, der skal servicere og vedligeholde produktionsudstyr på Fyn og i Sydøstjylland.
AnnonceDermed beskæftiger Tekum nu 260 medarbejdere – ved udgangen af 2023 havde virksomheden 30 personer på lønningslisten. Med de to nye afdelinger har Tekum nu i alt ni afdelinger i Jylland og på Fyn.
- Vi åbner nye afdelinger, når der er et stærkt kundegrundlag og de rette kompetencer til stede, så vi kan fastholde den høje kvalitet og fleksibilitet, vores kunder forventer. Både på Fyn og i Sydøstjylland oplever vi stor interesse fra virksomheder, der gerne vil samarbejde med os, og det er vi naturligvis stolte af, siger direktør Lars Schjødt fra Tekum, i en pressemeddelelse.
AnnonceBetydeligt vækstpotentiale
Tekums nye afdeling i Odense placeres i industrikvarteret i Odense SV og får et areal på 800 kvadratmeter. Tekum har ansat 65 medarbejdere, der skal betjene virksomheder på hele Fyn. Afdelingen ledes af Henrik Rolsted, der har mange års erfaring fra branchen.
I Horsens etablerer Tekum en afdeling på Hattingvej med 25 medarbejdere, der skal dække Sydøstjylland. Afdelingen ledes af Alexander Schwartz Skou, som ligeledes har solid brancheerfaring.
Annonce- Vi ser et betydeligt vækstpotentiale i de to områder, og vi glæder os til samarbejdet med både eksisterende og nye kunder, der vil gøre brug af de kompetencer, som vores medarbejdere har inden for el-teknik, mekanisk service, elektro-service og projektledelse. Vi oplever, at vores kunder efterspørger en servicepartner, der kan løse mange forskellige typer af opgaver, siger Lars Schjødt.
Han oplyser, at Tekum nu også går ind i to nye forretningsområder - mobility og mellemspænding – hvor man forventer vækst i de kommende år.
AnnonceMarkant vækst siden etableringen
Siden etableringen i efteråret 2023 har Tekum oplevet markant vækst. Virksomheden har på kort tid opbygget en stor kundebase og indgået samarbejder med nogle af Danmarks største virksomheder.
Det afspejles tydeligt i resultaterne. Bruttofortjenesten blev fordoblet fra 37,6 mio. kr. i 2024 til 76,4 mio. kr. i 2025, og Lars Schjødt forventer, at bruttofortjenesten runder 150 mio. kr. i 2026.
- Vores fremgang skyldes i meget høj grad, at vi er lykkedes med at tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere og opbygge en stærk kultur med fokus på kvalitet og service. Det har været helt afgørende for, at vi har fået foden inden for hos mange virksomheder på relativt kort tid, siger direktør Lars Schjødt.
Annonce

