Årets første materielkonsolidering er nu en realitet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Renta A/S’ opkøb af Nordjysk Lift ApS.
Dermed har der været en hurtig proces, efter at parterne præsenterede købet den 26. marts i år.
Baggrunden for den forenklede proces er, at parternes markedsandele ligger under de gældende tærskler. Ifølge de indsendte oplysninger er den samlede markedsandel under 15 pct. på de relevante markeder, mens andelene i tilstødende led er under 25 pct.
AnnonceDerfor vurderes opkøbet ikke at hæmme konkurrencen, lyder vurderingen fra styrelsen, og den finske koncern kan nu overtage 100 pct. af anparterne i den Hjørring-baserede virksomhed.
Skal styrke dansk tilstedeværelse
Med tilføjelsen af Nordjysk Lift vokser Renta fra 16 til 27 afdelinger i Danmark. Den nordjyske materieludlejer har indtil nu drevet 11 afdelinger og beskæftiger over 100 medarbejdere.
I 2024 realiserede selskabet et overskud på 1,5 mio. kr.
Opkøbet er et stærkt strategisk match for Renta og styrker vores tilstedeværelse på det danske marked, sagde adm. direktør i Renta A/S, Lars Raagaard, Building Supply i forbindelse med opkøbet.
Annonce- Gennem årene har Nordjysk opbygget en stærk position i sin region, understøttet af høje driftsstandarder og tætte kunderelationer. Opkøbet er et stærkt strategisk match for Renta og styrker vores tilstedeværelse på det danske marked, sagde han blandt andet.
Salget sker efter en proces med flere interesserede købere.
Ifølge den nu tidligere ejer af Nordjysk Lift, Per Nielsen, blev valget truffet med fokus på at videreføre virksomheden, der stod overfor et salg eller en ekspansion.
Annonce- Da jeg fik fire bud, tog jeg en snak med dem hver især og afklarede, hvem der ville opretholde virksomheden, sagde han den 26. marts.
Mens Per Nielsn selv træder helt ud af virksomheden, fortsætter Nordjysk Lift med den samme ledelse, og direktør Jacob Bo Sørensen bliver i sin rolle.
| Regnskabsår | 2024 | 2023 |
| Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
| Bruttofortjeneste | 209,7 | 155,6 |
| Resultat af primær drift | 11,8 | 16,9 |
| Resultat før skat | 6,5 | 11,8 |
| Årets resultat | 5,1 | 9,1 |
| Balancestatus | 484,5 | 361,6 |
| Egenkapital | 236,8 | 121,3 |
| Antal ansatte | 189 | 125 |
| Kilde: CVR | ||


