Det er et opgør mellem giganter, der de kommende tre uger kommer til at udspille sig på Ravnsborg Enge ved Køge.
Her skal entreprenørvirksomheden Holbøll gennemføre en privat byggemodning, og i den forbindelse tester selskabet en elektrisk gravemaskine mod en konventionel dieseldrevet.
AnnonceDen 32 tunge Hyundai HX 260, der fra ny er konverteret til el, skal sammenlignes med en 30 tons dieseldrevet gravemaskine, og ifølge parterne bag er der flere formål med projektet.
Dels skal den elektriske maskine vise, hvad en eldrevet gravemaskine kan præstere, og dels er det et formål at dokumentere støjniveau, hvor lang tid maskinen kan køre uden opladning, samt at dokumentere omkostninger og CO2 aftryk.
Annonce- Vi vil gerne samle erfaringer med elektriske maskiner. Vi ved, at der vil komme stigende krav til nul emissioner på byggepladserne, og derfor afsøger vi viden i markedet, udtaler Kevin Petersen, afdelingschef fra Holbøll, i en pressemeddelelse.
Parterne bag pilotprojektet håber at kunne bidrage til at aflive nogle af de myter, der cirkulerer om, hvor dyrt og besværligt det er at bidrage til den grønne omstilling, og vil også se på økonomien i en elektrisk gravemaskine i denne klasse.
AnnonceDen elektriske gravemaskine leveres af Viborg-baserede Daugbjerg Maskiner, som har specialiseret sig i elektriske entreprenørmaskiner.
- Jeg har arbejdet seriøst med – og formidlet elektriske maskiner i godt fire år, både fødte elektriske maskiner og fra ny konverterede elektriske maskiner. Der eksisterer fortsat en række myter om elektriske maskiner mht. køretid, kraft mv. Den konservatisme og skepsis vil vi gerne mane i jorden, for det er og bliver fremtiden, siger Peter Daugbjerg, direktør i Daugbjerg Maskiner.
AnnonceInteresserede har mulighed for at besøge pladsen på Egøvej, når holdet holder åbent hus fra kl. 10-11 d. 27. april, 5. maj samt 11. maj.
Annonce