Installatørgruppen A/S vil børsnoteres.
Det oplyser den ekspansive sammenslutning af installationsvirksomheder i en pressemeddelelse.
Den mulige notering, som skal ske på Nasdaq Copenhagen, skal ifølge selskabet understøtte en fortsat opkøbsstrategi samt styrke koncernens strategiske og finansielle position.
AnnonceBørsnoteringen ventes desuden at kunne udvide og diversificere ejerkredsen samt øge synligheden i installationsbranchen og dermed forbedre adgangen til attraktive opkøbsmål.
Efter etableringen i Danmark i 2023 udvidede gruppen i 2025 til Schweiz. I 2025 præsterede selskabet en omsætning på 3,7 mia. kr.
AnnonceInstallatørgruppen ejes af kapitalfonden FSN Capital og de enkelte virksomheder.
- Udviklingen i Installatørgruppen afspejler FSN Capitals mangeårige overbevisning om, at decentrale serviceplatforme kan skabe betydelig langsigtet værdi på fragmenterede markeder, udtaler Christian Jelsbech, investeringsdirektør i FSN Capital Partners.
Annonce- Denne tilgang har vist sig succesfuld i de seneste år, og vi mener, at Installatørgruppen er godt positioneret til at fortsætte sin succesfulde langsigtede udvikling og ekspansion, fortsætter han.
Tidligere i maj foretog Installatørgruppen opkøb nummer 42 i Danmark, så det samlede antal virksomheder på tværs af Danmark og Schweiz aktuelt er 46.
AnnonceKort om Installatørgruppen
Installatørgruppen blev etableret i marts 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber, ventilations- og kølesystemer i Danmark og Schweiz.
Fra start var det erklærede mål at skabe en landsdækkende markedsledermed.">Fra start var det erklærede mål at skabe en landsdækkende markedsleder.
Installatørgruppen ejes af kapitalfonden FSN Capital og de enkelte virksomheder.
Virksomhederne i Installatørgruppen fastholder hver deres lokale ledelse, medarbejdere, firmanavne og lokationer og bliver partnere og medejere af Installatørgruppen.

