Sommerens gør-det-selv-sæson har sat ekstra fart på interessen for genbrugte byggematerialer.
Hos AffaldPlus på Syd- og Vestsjælland oplever man, at materialerne hurtigt bliver hentet af kunderne.
Det skriver DR.
Ifølge affaldsselskabet er det især trævarer til mindre projekter som fuglekasser, hønsehuse og sæbekassebiler, der er i høj kurs. Samtidig mærker branchen et stigende fokus på både bæredygtighed og økonomiske besparelser blandt forbrugerne.
Annonce- Der er ikke meget tilbage. Lige så hurtigt som det kommer ind, så får det ben at gå på. Det er en efterspurgt vare, siger Henrik Bro Andersen, teamleder hos AffaldPlus, til DR.
AnnonceBrancheforeningen Cirkulær peger på, at flere genbrugspladser nu etablerer særlige områder til brugte byggematerialer.
I dag kan borgere hente eller bytte materialer på 131 genbrugspladser fordelt på 58 kommuner. Samtidig fremhæver branchen, at genbrugsmaterialer både understøtter den grønne omstilling og giver adgang til billigere byggeløsninger
Annonce