23948sdkhjf

636 boliger i Esbjerg skal renoveres

Spangsbjergparken i Esbjerg skal 636 rækkehuse og lejligheder renoveres både udvendig og indvendig. Rambøll arbejder i projekter af denne type med en udstrakt grad af brugerindflydelse, og det har været en succes.
Spangsbjergparken består af otte 7-etagers højhuse, syv 3-etagers bygninger og 187 rækkehuse, som er opført i årene 1952-1963, og de skal renoveres.

Renoveringen omfatter køkken og bad i alle boliger og forskellige renoverings-kombinationer af facader, gavle, udhuse, hoveddøre, udearealer, kloaker, varmeforsyninger osv. Opgaver omfatter også installationer i de forskellige bygninger. Den samlede pris for projektet er ca. 250 mio. kr.

- Projektet er meget spændende, da vi håndterer alle facetter af byggeprojektets faser. Ud over de traditionelle ingeniørdiscipliner arbejder vi også tæt sammen med beboerne og arbejder derfor også med brugerindflydelse og beboerdemokrati, siger projektleder Henrik Harborg Blicher fra Rambøll Danmark.

Fjordparken i Kolding
Rambøll har netop gennemført et lignende projekt i Fjordparken i Kolding. I det projekt blev 311 boliger sat i stand, og niveauet for brugers indflydelse satte nye standarder. Den succesfulde erfaring skal nu bruges i Spangsbjergparken. Læs mere om projektet i Fjordparken.

Tæt samarbejde
Der er store potentialer i de mange renoveringsopgaver, Rambøll løser rundt om i landet, mener kontorleder Per Rix Rasmussen fra Rambøll i Esbjerg.

- Mange boligforeninger står overfor at skulle lave en gennemgribende renovering af deres bygninger. Vi har de seneste fem år haft godt fat i markedet for bolig-renovering, fordi vi haft tætte samarbejder med kunderne og beboerne. Og så har vi været rigtig gode til at samarbejde og lære af hinanden i Rambøll, siger Per Rix Rasmussen.

Renoveringen af Spangsbjergparken er færdig omkring september 2007.

Kilde: Ramböll Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093