En ny virksomhed vil samle installering og rådgivning af tekniske løsninger i forbindelse med elektrificeringen på ét sted.
RSG Copia, hedder selskabet, navngivet efter de tre stiftere, Rasmus Schjerlund, Søren Henriksen og Glenn Hansen.
- Den tekniske løsning er sjældent den største udfordring. Den største udfordring er at få alle elementer til at spille sammen – teknisk, økonomisk og praktisk. Vi ønsker at være den samarbejdspartner, som kunderne kan overlade ansvaret til, fordi vi kombinerer teknisk ekspertise med ansvarlig projektgennemførelse, udtaler Søren Hermansen i en pressemeddelelse.
AnnonceVirksomheden mener at have fundet et hul i markedet, skabt af den stigende elektrificering i forbindelse med den grønne omstilling af samfundet. Her ønsker RSG Copia at være en virksomhed, der kan samle hele værdikæden, som det hedder i pressemeddelelsen.
Copia er latin og betyder overflod og ressourcestyrke. Et navn, der ifølge stifterne symboliserer de kompetencer, viden og relationer, som virksomheden skal bygge på.
AnnonceVirksomheden er etableret som et aktieselskab, har et langsigtet perspektiv og vil tilbyde rådgivning, projektering, installation og service indenfor ladeinfrastruktur til person- og tung transport, batteri- og energilagringsløsninger (BESS), service og vedligeholdelse samt hoved- og totalentrepriser inden for energiinfrastruktur.
AnnonceVirksomheden har hovedsæde i Bramming, men vil arbejde over hele landetBlandt ambitionerne er at give tilbage til lokalsamfundet ved aktivt at bidrage til udviklingen af unge talenter, som skal ske ved at engagere sig i det lokale erhvervs- og kulturliv.
Annonce Annonce