Oliepriserne har fortsat deres stigning, efterhånden som håbet om en genåbning af Hormuzstrædet svinder.
Det skriver nyhedsbureauet AFP tidligt tirsdag morgen dansk tid.
Det giver fornyet frygt for inflation og øgede forventninger om mindst én amerikansk rentestigning i år, lyder det.
Prisen på en tønde Brent-råolie er i løbet af den seneste uge steget med omkring ti procent. I samme periode er USA og Iran tilsyneladende ikke kommet tættere på en aftale om den strategisk vigtige vandvej.